Markedet for de bagbelyste skærme er et nichemarked, der højst svarer til fem procent af hele verdensmarkedet for projektorbelyste skærme. Og danske dnp er en dominerende spiller på dette marked, skriver Computerworld.
- I dag bevæger vi os ind på det mere traditionelle marked for frontprojektorer, som vi kender dem fra mødelokaler. Vi har lanceret en frontbelyst skærm – Supernova - der kan bruges uden at slukke lyset eller trække gardiner for, siger Lisette Jørs, der er marketingchef i dnp Danmark.
Dnp har godt 80 medarbejdere på fabrikken i Karlslunde, der i regnskabsåret 2005/06 medvirkede til en bruttofortjeneste på 42 millioner kroner og et resultat før skat på tre millioner.