B&O trukket i retten i USA
B&O har længe villet skære ned på antallet af eksterne forhandlere og i stedet drive mere egenretail.
Men det kan nu potentielt komme til at koste for Struer-virksomheden, for en tidligere amerikansk forhandler har nu stævnet B&O.
Avisen skriver, at B&O som led i det strategiske sats har valgt at opsige forhandleraftalen med californiske M&N Luxury AV. Her mener direktør David Junk, at den danske lydkæmpe har brudt kontrakten, brudt aftalen om god tro og fair handel og brudt en franchise-aftale med hans virksomhed. Han kalder det desuden for en "personlig vendetta".
B&O udtaler i et svar til Børsen, at samarbejdet med M&N Luxury AV er stoppet som et led i strategien og udelukkende er en forretningsmæssig beslutning.
David Junk kritiserer videre B&O for blandt andet at have brudt kontrakten ved at underlægge ham som forhandler strenge krav til priser på produkterne, mens de selv i egne butikker har solgt produkter med rabatter, hvilket skulle have stillet ham ringere.
B&O oplyser, at de forventer et positivt udfald i sagen, men ønsker ikke at kommentere yderligere, så længe sagen er verserende.