Omsætningen for den samlede chipindustri er faldet med omkring 6 pct. om året de sidste 7 år og den tendens ser ud til at fortsætte frem til 2010. Det vurderer formanden for TSMC (Taiwan Semiconductor Manufacturing), Morris Chang. Det skriver Computerworld.
Tidligere har vækstraten ligget på 16 procent om året, så der har været en stor afmatning i markedet.
Derfor vil TSMC nu til at satse på andre produktionsområder også, herunder chips til mobiltelefoner, digitalkameraer og andre elektroniske brugsgenstande. Det udtaler Morris Chang ifølge Computerworld.