23948sdkhjf

Crysberg løber stærkt

Crysberg har mærket til opsvinget inden for elektronikbranchen. Sidste år steg omsætningen med 20 pct. og medarbejderne måtte løbe noget stærkere for at overholde leveringstiderne.
Det går godt i elektronikbranchen. De danske elektronikvirksomheder voksede 16 pct. sidste år (kilde: ing.dk). Noget man også har kunnet mærke hos Crysberg, hvor omsætningen steg hele 20 pct.

- Vi kan tydeligt mærke, at vi har haft en stor tilgang af nye kunder, og hos de gamle kunder har vi set væsentlige opjusteringer på igangværende og nye udviklings- og produktionsopgaver, fortæller salgs- og marketingchef Lene Fischermann.

Den øgede efterspørgsel har lagt stort pres på produktionskapaciteten, og Crysbergs medarbejdere har måttet løbe stærkt for at imødekomme kundernes forventninger.

En nyligt foretaget kundetilfredshedsundersøgelse fortæller, at kunderne har været tilfredse med Crysbergs evne til at overholde leveringstiden.

- Når man skal starte en ny elektronikproduktion, er der mange ting, der skal spille sammen for at få det hele til at gå op i en højere enhed, fortæller Lene Fischermann, som kender alt til komponentmangel, forsinkelser i levering af råprint, uforudsete produktionsstop, og at kunderne i sidste øjeblik ændrer i print lay out eller ønsker at udskifte komponenter.

-Jo tak, vi kender til, at det går rigtig galt, så vi er nødt til at udskyde leveringstiden. Det er noget, vi er meget opmærksomme på, og vi forsøger så vidt muligt at følge op i god tid og finde en fornuftig løsning, så kunden er klar over, at vi tager leveringssikkerheden seriøst, afslutter Lene Fischermann.

Kilde: Crysberg A/S / http://www.crysberg.dk

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11