23948sdkhjf

Regeringen med ambitiøse elektronikplaner

I 2018 er planen, at 65 procent af de markedsførte mængder af elektronik skal indsamles.
Regeringens ressourceplan er blevet præsenteret. Igennem flere initiativer er målet, at 65 procent af markedsførte mængder af elektronik skal indsamles. Det skriver Miljøministeriet i sin fremlagte plan.

Elektronik- og shredderaffald indeholder flere sjældne og værdifulde materialer, hvor særligt 14 ressourcer, som EU har udpeget som kritiske, er sjældne. Det er specielt dette, som ressourceplanen hænger sin hat på. For når verdensmarkedspriserne på disse materialer stiger, så vil genanvendelse bliver mere attraktiv og teknologien på området bedre. Specielt en jordart som neodynium er et essentielt materiale i vindmøller, harddiske og elbiler. Det skriver Miljøministeriet i sin plan.

Højest 30 procent
Der indsamles årligt cirka 100.000 tons elektronik og batteriaffald i Danmark. Danskere er gode til at indsamle, og derfor er målet at få mere genanvendelse ud af det indsamlede.

For eksempel skal højest 30 procent shredderaffald deponeres i 2018, hvor næsten alt shredderaffald deponeres i dag. Ifølge planen skal de resterende 70 procent gøres nyttigt og minimum 10 procent skal genanvendes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.772