23948sdkhjf

Athena stiler efter First North

Athena IT-Group A/S planlægger at få sine aktier optaget til handel på First North i regi af Københavns Fondsbørs i maj måned 2007. Athena startede i august måned processen med at forberede optagelsen og planlægger i den forbindelse at hente mellem 25-40 mio. kr. i ny kapital til at realisere en ambitiøs vækststrategi.
First North er en forholdsvis ny markedsplads for mindre og mellemstore virksomheder med stort vækstpotentiale, der søger ekspansion og udvikling.

- Siden 1995 har vi leveret værdiskabende IT-løsninger til vores kunder og skabt en solid vækst. Med en stor kundedatabase, en komplet række produkter og ydelser samt en klar strategi, har vi et godt grundlag for yderligere vækst i både Danmark og udlandet., udtaler direktør Peter Kroul.

Vil være en førende IT-totalleverandør
Athena mission er at levere værdiskabende IT-totalløsninger til private og offentlige virksomheder. Selskabets aktiviteter er opdelt i de 3 forretningsområder – Building Systems, som er Danmark andenstørste leverandør af CAD systemer og IT-konsulentydelser til byggebranchen - Infrastructure & Outsourcing, som leverer IT-infrastruktur, service og hosting samt E-solutions, der udvikler webbaserede forretningssystemer som Time/Sag og Ressourcestyring, Content management systemer samt forhandler og udvikler ERP systemer fra SAP og Microsoft.

Det er Athena’s mål at udvikle disse forretningsområder kraftigt de kommende år via strategiske opkøb og en accelereret organisk vækst.

Over 1200 kunder i byggebranchen
Athena har i dag bl.a. over 1200 kunder i den danske byggebranche, hvortil der leveres avancerede CAD-systemer fra amerikanske Autodesk, egenudviklede beregningsprogrammer til ingeniører med en markedsandel over 60 pct. i Danmark samt kurser og rådgivning i optimering af projekteringsprocesser.

SAP & Microsoft systemer
Senest er Athena blevet godkendt SAP-udviklingscenter for ERP-produktet SAP Business One, og opnåede sidste år en god placering i den Europæiske Top 20 liste over bedst sælgende forhandlere. Athena har udviklet en lang række integrerede websystemer til både SAP og Microsoft. Kunderne her tæller både Danfoss, Europa Kommissionen og flere danske kommuner.

Kilde: Athena IT-Group A/S / http://www.athena.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062