23948sdkhjf

Dangaard Telecom og Brightpoint fusionerer

Dangaard Telecom og Brightpoint fusionerer og danner global markedsleder inden for distribution af mobiltelefoner og kundetilpasset logistik.
Danske Dangaard Telecom og amerikanske Brightpoint fusionerer med henblik på at skabe en unik platform inden for distribution og logistik af mobiltelefoner, der kan tilbyde de mest komplette, effektive og innovative løsninger for producenter, netværksoperatører og forhandlere af originalt udstyr.

Dangaard Holding A/S modtager 30 millioner aktier i Brightpoint Inc. i bytte for aktierne i Dangaard Telecom A/S.

Plainfield, Indiana i USA bliver koncernhovedsæde for det fusionerede selskab. Dangaard Telecoms hovedsæde i Padborg, bliver det europæiske hovedsæde for det fusionerede selskab. Transaktionen forventes gennemført i juni eller juli 2007.

Brightpoints topchef Robert J. Laikin forbliver bestyrelsesformand og CEO i den nye sammenbragte virksomhed, når transaktionen er gennemført.

- Det bliver en transaktion, der forener to af de mest fremtrædende aktører inden for distribution og logistik af mobiltelefoner og dermed skabes en ægte global markedsleder, siger Robert J. Laikin, Chief Executive Officer og formand for bestyrelsen for Brightpoint, Inc. og fortsætter:

- Jeg er overbevist om, at vore to selskaber supplerer hinanden rigtigt godt både hvad angår geografisk dækning og udbud af services. Vore leverandører, kunder, ansatte og aktionærer kommer alle til at drage fordel af den globale platform, der etableres med denne sammenlægning.

Dangaard Telecoms COO Michaél Køehn Milland udnævnes til Co-Chief Operating Officer og President for International. Michaél Køehn Milland vil varetage sin fremtidige position fra selskabets koncernhovedsæde i Plainfield, Indiana.

- Med vore forenede ressourcer har vi mulighed for at udnytte kompetencerne og de bedste løsninger fra begge virksomheder. Vi kan tilbyde avancerede mobile tjenester til vore kunder og forretningspartnere på de mange attraktive markeder vi vil operere på verden over, siger Dangaard Telecoms Chief Operating Officer Michaél Køehn Milland om fusionen.

Kilde: Dangaard Telecom / http://www.dangaard.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078