Saab Space skal levere antennekomponenter til nordamerikansk satellitsystem for mobiltelefoni, kaldet Mobile satellite Venture (MSV). Det skriver svenske Elektroniktidningen.
Ordren til Saab Space omfatter 204 antenneelementer.
Opsendelsen af de første to satellitter er planlagt til 2009/2010. Satellitterne bliver blandt de største og mest kraftfulde som bygges med 11 kW solpanelseffekt og med udfaldbare reflektorantenner på L-bandet med 22 meters diameter.