Med underskriften på aftalen lægges Opus Prodox AB sammen med industrikoncernen EWJ, der består af tre virksomheder; EWJ Teknik A/S, AUTEK A/S og EWJ Svenska AB.
Opkøbet betyder, at Opus fordobler sin omsætning, samtidig med, at den nye koncern bliver Skandinaviens førende inden for testudstyr til bilindustrien.
- Overtagelsen er meget vigtig for os, da den gør det muligt at opnå en højere vækst, tilføre nye produkter til koncernen, komme ind på flere markeder og flere kompetencer. Koncernens virksomheder komplementerer hinanden meget godt, hvilket kommer til at skabe synergieffekter og yderligere værdi for vores aktieejere, udtaler Opus’ koncerndirektør Magnus Greko i en pressemeddelelse.
Henrik Jørgensen, der er EWJ’s hovedejer og salgsdirektør, skal indgå i den nye koncernledelse og kommer således til at arbejde tæt sammen med grundlæggerne af Opus Prodox, Magnus Greko og Jörgen Hentschel.
Overtagelsen forventes at være endeligt gennemført senest d. 30. juni 2007.
Kilde: Opus Prodox AB /