Thrane & Thrane vil styrke selskabet i toppen.
Efter akkvisition og integration af det tidligere Nera SatCom AS (nu Thrane & Thrane Norge AS) har Thrane & Thrane A/S' bestyrelse vurderet, at der er behov for en ændring og forstærkning af selskabets topledelse med henblik på realiseringen af de visioner og målsætninger, som er indeholdt i selskabets fem års strategiplan.
Det er i denne forbindelse aftalt, at Henrik Lunde fratræder som CEO pr. 14. marts 2007. Stillingen som CEO varetages midlertidigt af Lars Thrane, indtil en ny CEO kan tiltræde.
Thrane & Thrane forventer fortsat en omsætning for året 2006/07 i niveauet 1.100 mio. kr. og et resultat af primær drift før integrationsomkostninger og amortisering af købesum i niveauet 110-120 mio. kr.
Kilde: Fondsbørsmeddelelse fra Thrane & Thrane A/S