23948sdkhjf

Thrane & Thrane får godkendt køb af Nera SatCom

Thrane & Thrane har fået grønt lys fra EU kommissionen om købet af Nera satCom. Dermed fortsættes den allerede opstartede integrationsproces.
EU kommissionen har netop meddelt Thrane & Thrane, at købet af Nera SatCom ikke indebærer konkurrencemæssige problemer. Thrane & Thrane fortsætter derfor den allerede opstartede integrationsproces.

I oktober måned 2006 gennemførte Thrane & Thrane købet af det norske selskab Nera SatCom AS og dets tyske datterselskab European Satellite Link GmbH. Inden gennemførelsen af købet opnåede Thrane & Thrane godkendelser fra de europæiske konkurrencemyndigheder, hvor der var anmeldelsespligt.

I visse lande er der frivillig anmeldelse, og myndighederne i disse lande kan vælge selv at tage en sag op efter, at købet er gennemført. Denne mulighed gjorde konkurrencemyndighederne i England brug af og forespurgte EU kommissionen, om den ville foretage en vurdering af Thrane & Thranes køb af Nera SatCom. EU kommissionen meddelte herefter Thrane & Thrane, at en anmeldelse skulle foretages til dem, hvorefter kommissionen ville træffe en afgørelse.

Thrane & Thrane fremsendte i starten af februar 2007 en anmeldelse til kommissionen, og med baggrund i denne har kommissionen meddelt Thrane & Thrane, at købet af Nera SatCom ikke indebærer konkurrencemæssige problemer. Thrane & Thrane kan således fortsætte processen med at integrere Nera SatCom. Det forventes fortsat, at Nera SatCom er fuldt integreret i Thrane & Thrane omkring sensommeren 2007.


Kilde: Thrane & Thrane / http://www.thrane.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079