23948sdkhjf

Erhvervstilliden på vej op i Tyskland

Der er atter gang i hjulene syd for grænsen. Den tyske erhvervstillid steg, ifølge nye tal, til 107,7 i marts måned.
Det er det tyske Ifo Institut, der ifølge Børsen netop har offentliggjort de seneste tyske nøgletal. De måler den tyske erhvervstillid vurderet ud fra svar fra 7.000 direktører.

På forhånd var der forventninger om en faldende erhvervstillid, men alligevel viser tallene en stigning fra februar måneds 107,0 til 107,7 i marts.

Forventningerne for fremtiden går i en positiv retning på det tyske marked, og det vurderes, at væksten kan blive endnu større i takt med, at virksomhederne øger medarbejderstaben og investeringerne.

Også blandt økonomer er stemningen optimistisk. Blandt andet ser cheføkonom i Handelsbanken et stort potentiale i den tyske økonomi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078