Batteri baseret på brændselsceller
Svendborg-virksomheden IRD Fuel Cell Technology har udviklet et batteri baseret på brændselsceller. Det tegner til at blive en stor international succes i og med, at det er miljøvenligt og kan bruges i alt fra bærbare computere til brintbiler.
- USA er et utrolig spændende marked, qua dets størrelse selvfølgelig. Men også fordi der er en stor interesse for den alternative energi, og de er meget interesserede i at høre yderligere om, hvad Danmark kan gøre, siger Morten Riis, administrerende direktør i IRD Fuel Cell Technology til Børsen.
Også EU tegner til at blive et særdeles interessant marked for virksomheden, der har 35 medarbejdere.