23948sdkhjf

Styromatic: Fleksibilitet er vores styrke

Brabrand-virksomheden har med succes udviklet et meget fleksibelt produktionsapparat.
EMS-underleverandøren er nomineret til Den Gyldne Loddekolbe 2013. Hos Styromatic er man glade for nomineringen, og virksomheden er meget tilfredse med sit set-up. Med en fabrik i Brabrand ved Aarhus og i Thailand giver virksomheden mulighed for forskellige løsninger til kunden.

- Styromatic har et hurtigt, kompetent og konkurrence dygtig set-up, hvor kunden selv vælger service niveau og teknisk sparring, svarer Kim Storbank, der er COO i virksomheden, når man spørger, hvorfor virksomheden fortjener kåringen.

Projektplatform
Igennem det seneste år har Styromatic været igennem en udvikling, der netop har skærpet virksomhedens fleksibilitet.

- Styromatic har udviklet en projektplatform for prototype produktion, som er fleksibel. Vi er fleksible i leveringstid, serviceniveauer, teknisk sparring og kundedeltagelse, og vi har i vores valg af produktionsudstyr fået en yderst fleksibel og fuld integreret maskinpark, som muliggør prototype produktion med MY500 teknologi med reducerede udgifter og leveringstid for kunden til følge, siger Kim Storbank.

Fokus på totalprisen
Hos virksomheden oplever man en stigende efterspørgsel i branchen og fokus på totalprisen. Og det giver Styromatic en fordel i markedet.

- Indgangen af ordrer er stigende, og vi oplever, at kunderne er meget opmærksomme på total cost i deres supply chain, siger Kim Storbank.

Fakta: Den Gyldne Loddekolbe

Den Gyldne Loddekolbe er siden 2010 blevet uddelt hvert år af udviklingshuset Axcon til den danske elektronikmontagevirksomhed, der har det bedste produkt indenfor prototypeproduktion.

Axcon indsamler nomineringer, som vurderes ud fra fem parametre: håndtering af styklister, hurtighed, kvalitet, rådgivning og sparring samt overslag/kostberegninger.

Herefter er det op til de udviklere, der modtager Axcons nyhedsbrev, at stemme blandt de syv nominerede, som i år omfatter Alpha-elektronik, BB Electronics, CB Svendsen, ETK EMS Group, HP Elektronik-montage, HLH Electronics og Styromatic.

ETK EMS Group vandt titlen i både 2010 og 2012, mens BB Electronics løb med hæderen i 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093