23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Dansk halvlederproducent er ikke bange for Trumps told

Topsils leverancer i USA er hovedsageligt til forsvaret, og det bliver svært for dem at undvære, vurderer direktøren
Annonce

Halvleder-virksomheden Topsil Globalwafers er ikke bange for de nye toldsatser, der har ramt europæiske varer, som bliver indført i USA.

Administrerede direktør Hans Peder Mikkelsen ser en fordel i, at det er det militære USA, der aftager en stor del af virksomhedens silicium-produkter.

Annonce

Det skriver sn.dk.

- Vi sælger til USA for omkring 50 millioner om året, og jeg tror, vi bliver på det niveau, for det vi sælger er ofte noget med militære applikationer, altså noget militært relateret, og det kan de jo ikke undvære. Det kan jeg ikke forestille mig. Alternativet er, at Trump skal købe det i Kina, siger Hans Peder Mikkelsen til avisen.

Annonce

Han fortæller videre, at han ser et voksende potentiale i det europæiske forsvarsmarked, som han og resten af Frederikssund-virksomheden vil rette blikket yderligere mod fremover.

Halvlederproducenten er en del af den globale halvleder-kæmpe GlobalWafers, der kommer fra Taiwan.

Topsil, der har 200 ansatte, producerer fra lokalerne i Frederikssund float zone-wafers. Det er store "skiver" af silicium, der bruges til blandt andet power-elektronik.

Annonce

Kunderne er blandt andet virksomheder, der beskæftiger sig med energitransmission i vindmøller og elnettet, frekvensomformere i motorer, strømforsyninger i højhastighedstog, basismateriale i fotodetektorer og siliciumbaserede kvantecomputere.

Virksomheden blev oprindeligt stiftet i 1959 som en del af Topsøe-koncernen, men blev udskilt i 70'erne og har siden 2016 været en del af GlobalWafers-koncernen.

Annonce

Topsil GlobalWafers holder meget passende til på Siliciumvej i Frederikssund. Virksomheden omsatte i 2023 for 576 millioner kroner med en bundlinje på 33 millioner kroner.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|