I 2010 går konstruktionen af verdens største havmøllepark efter planen i gang. De 200 møller ud for Estlands kyst bliver på mellem tre og seks MW. Bygherren er den estiske energivirksomhed OÜ Nelja Energia. Det skriver det finske dagblad Hufvudstadsbladet ifølge Ingeniøren.
- Vi kommer til at lede projektet, og vi bliver også operatør. Præcist hvor mange vindmøller, der bliver tale om, er endnu usikkert. Det vil blandt andet bero på de indledende havbundsundersøgelser, udtaler Martin Kruus, medejer af Nelja Energi til Hufvudstadsbladet.
Arbejdet med at bygge parken forventes at vare et år, og den forventes at være operationel fra 2011.