Ifølge Evertiq.com agter Samsung at investere yderligere 400 mio. dollars i en LCD-fabrik i Slovakiet. Den nye fabrik får en produktionskapacitet på 12 mio. LCD-skærme allerede første år. Det er en udvidelse på 2 mio. enheder i forhold til de oprindelige planer.
Omsætningen på fabrikken i Slovakiet forventes at blive 2 mia. dollars, og den får 1.200 ansatte.