23948sdkhjf

Ellab satser på produktion i Danmark: Topmoderne SMT-linje styrker kvalitet og fleksibilitet

Når nogle af verdens største medicinalvirksomheder vælger danske Ellab som leverandør, er det ikke tilfældigt. Høj kvalitet, fleksibilitet og leveringssikkerhed er nøgleord – og netop derfor har Ellab valgt at hjemtage sin elektronikproduktion og investere i en ny og topmoderne SMT-linje på fabrikken i Hillerød.

“Vi har verdens 40 største medicinalvirksomheder som kunder, og for dem er kvalitet det afgørende parameter. Derfor har vi haft et ønske om at insource produktionen for at kunne levere en supergod og ensartet kvalitet hver gang,” forklarer Thomas Ankjær Roitto, Supply Chain Director hos Ellab.

Hurtigere adgang til prototyper

Den nye linje skal ikke bare sikre høj kvalitet. Den skal også give hurtigere adgang til prototyper, hvilket er et stort plus for virksomhedens R&D-afdeling. Hele linjen er leveret af den danske SMT-specialist Eltraco og består af bl.a. Mycronics MY700 jetprinter, pick-and-place, inspektionsudstyr, reflow-ovn og softwarepakke.

“Vi endte med at gå med Mycronic, fordi det er noget fleksibelt udstyr, som er hurtigt at omstille og som er nemt at betjene for vores operatører. Og derudover sandsynliggjorde vores business case tillige et vist besparelsespotentiale,” forklarer han.

Flere og flere virksomheder trækker produktion hjem

SMT-linjen skal producere elektronik til Ellabs kernesensorer, som anvendes til validering og monitorering i bl.a. medicin-, fødevare- og biotekindustrien.

”Vi oplever i disse år, at flere og flere virksomheder trækker deres produktion tættere på Danmark. Nærhed til markedet er blevet et konkurrenceparameter, og samtidig har vi nu teknologierne, der muliggør en fornuftig businesscase,” siger Mikael Thomsen, direktør i Eltraco.

Læs hele casen og se videoen på Eltracos hjemmeside

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079