Syv steder i partikelacceleratorens gigantiske ring bliver strømforbruget overvåget. Det er udstyr fra danske CIM Industrial System, der står for målingerne, skriver Ingeniøren.
- Kommercielle systemer kunne ikke give dem, hvad de havde brug for, hvilket primært vil sige muligheden for udvidelser af såvel hardware som software i årene fremover. Vi havde allerede mange af de her middleware-komponenter, så vi ikke skulle starte helt fra bunden, siger testdirektør Anders Meister, CIM Industrial Systems, til Ingeniøren.
CIM Industrial Systems fik de første specifikationer tilsendt fra Schweiz i januar i år.
Den danske virksomhed fik opgaven igennem sit samarbejde med National Instruments, og fordi virksomheden allerede har udviklet mange af komponenterne, der var påkrævet.