23948sdkhjf

EMS'er og satellit-virksomhed slår pjalterne sammen

Necas og Gomspace skal fremover arbejde sammen omkring sidstnævntes produktforretning

Satellit-virksomheden Gomspace og EMS-virksomheden Necas har indgået et strategisk samarbejde.

Det oplyser førstnævnte i en selskabsmeddelelse.

Her hedder det, at Gomspace grundet sin for tiden store efterspørgsel og ditto ordrebog har brug for ekstra kapacitet, og det skal Necas, der har hjemme i Støvring, være med til at afhjælpe.

Samarbejdet skal især understøtte produktionen til nylig Gomspace-ordre til en værdi af knap 150 millioner kroner.

- Det globale satellitmarked bliver skaleret lynhurtigt, og efterspørgslen vokser ikke kun - den udvikler sig. Kunderne forventer i dag hurtigere time-to-orbi, og i takt med at vores ordrebøger vokser på tværs af forretningsområder, er evnen til at levere pålideligt i stor skala en nøgle til konkurrere, udtaler Gomspace-CEO Carsten Drachmann.

Direktøren fremhæver Necas' evner indenfor højkvalitetselektronik og nævner, at det særligt er standardiserede dele, som EMS-virksomheden skal levere, så Gomspace kan fokusere de interne kræfter på mere komplekse systemer.

Hos Necas mener CEO Peter Ladefoged, at aftalen giver god mening for begge parter:

- Gompaces produkter er nu modne nok til at understøtte skalerbar produktion. Vi er glade for at være en langsigtet partner og hjælpe med at sikre leveringer til tiden og kvalitet i høj skala. Aftalen er et markant skridt i at udvide Danmarks rolle i den globale rum-forsyningskæde.

I meddelelsen understreger Gomspace desuden, at det udelukkende er produkter og undersystemer, der udliciteres til Necas. Al satellitsamling, integration og test vil fortsat blive lavet in-house hos Gomspace i Aalborg.

Produktforretningen i Gomspace indebærer blandt andet strømforsyninger og kommunikations- og kontrolsystemer.

Aftalen er trådt i kraft, og de første konkrete ordrer er allerede lagt, lyder meldingen.

Necas har 41 ansatte. Virksomheden er AS9100-certificeret. Det vil sige, at man er godkendt til at levere højkvalitets- og sporbar elektronik til blandt andet rum- og luftfart og forsvar.

Gomspace beskæftiger i alt 176 ansatte og specialiserer sig især inden for nanosatellitter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066