23948sdkhjf

Elektronisk gyngestol skal give bedre velfærd til ældre

Nu kan man opleve gyngestolsterapi i en nyindrettet lejlighed fyldt med velfærdsteknologi til inspiration for borgere og ansatte i plejesektoren.
Gyngestolsterapi giver effektiv ro til mennesker med fx demens og udadreagerende adfærd som råben, omvandren og voldsomhed. Det skriver Wellness Nordic i en pressemeddelelse.

Odense Kommune har åbnet en udstillingslejlighed med velfærdsteknologi. Idéen med projektet –’Teknologi til lejligheden’ – er at give borgere og personale i plejesektoren et sted at opleve forskellige velfærdsteknologier i et hjemligt miljø. Lejligheden kommer på mange punkter til at ligne en helt almindelig lejlighed med kunst på væggene, badeværelse og fungerende køkken.

Her kommer til at dufte af kaffe og nybagt brød, så man får fornemmelsen af hjem og samtidig en oplevelse af, hvordan velfærdsteknologien næsten ubemærket kan smelte ind i hverdagen.

Gyngestolsterapi giver bedre livskvalitet og lavere medicinforbrug
Et af de tilbud om velfærdsteknologi, man kan teste i udstillingslejligheden, er Wellness Nordic Gyngestolen. Gyngestolsterapi er et nyere koncept, hvor man blidt gynges i en automatisk stol i omkring 20 minutter ad gangen. Forskning har vist, at gyngningen skaber ro og afslapning og øger både det mentale og fysiske velbefindende hos personer med demenssygdom. Den demente bliver mindre angst, mindre deprimeret og i bedre balance – og kan derfor nøjes med mindre medicin.

-Vi forventer, at den nye udstillingslejlighed vil bidrage til at styrke kendskabet til gyngestolsterapi som et effektfuldt plejeredskab, der understøtter en høj livskvalitet for borgere med demens og forbedrer arbejdsmiljøet for både plejere og pårørende, siger Morten Almlund, salgschef i Wellness Nordic.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062