Container med flydeponton: Grenaa-iværksættere vil løse problemet med tabte containere
Af Benita Dreyer-Andersen
En container med flydepontoner og satellitsporing.
Og så en halv million af dem indlemmet i verdens containerproduktion om under to år.
Det lyder ambitiøst, men ikke desto mindre er det på agendaen for en håndfuld iværksættere fra Grenaa, der har startet virksomheden Container Rescue System.
De vil løse problemet med de hundredvis af containere, der hvert år bliver tabt over bord, og aldrig bliver fundet igen. En ting er, at kundens gods går tabt. En anden ting er, at containernes indhold udgør en potentiel stor risiko for havmiljøet, hvis de er pakket med farligt gods såsom batterier eller kemikalier.
Løsningen blev altså en container, der holder sig flydende og kan spores via satellitnetværket i det ydre rum. Systemet optager ikke nævneværdig plads i containerne – og de vil stadig opfylde internationale mål – både indvendig og udvendig.
Det lyder jo åbenlyst som en god ide.
- Vi er faktisk forundrede over, at ingen har fået ideen før. Vi har søgt og fået verdenspatent på løsningen, og der var ingen, der undervejs meldte sig på banen med lignende løsninger. Ingen, siger Carl-Eric Würtz Pallesen, der er CEO i startup-virksomheden Container Rescue System - eller bare CRS.
Tre måneders eftersøgning
Hvert år falder 1.566 containere over bord, viser tal fra 2023 opgjort af World Shipping Council. Det er gennemsnittet målt over 15 år, for der er store udsving på opgørelserne. I 2020 mistede containerskibet 'Opus One' over 1.800 containere på én gang, hvilket fik bare en enkelt hændelse til at trække gennemsnittet gevaldigt op.
CRS' containerkoncept har flere udvendige flydebælge, som de hedder, der puster sig op, når containeren kommer i kontakt med vand. Ikke ulig teknologien i nutidens redningsveste. Desuden er hver container udstyret med en boks fyldt med teknologi, der kan koble sig på satellit-netværket i verdensrummet.
På den måde bliver containeren pludselig sporbar ned til ganske få meter, og man slipper for dyre og tidskrævende eftersøgninger.
Mærsk var igennem sådan et scenarie kort før jul i 2023, da 46 containere blæste over bord under en storm ud for den jyske vestkyst. Fem containere drev i land i henholdsvis Klim og Tranum Strand i Nordjylland, mens 20 blev fundet på havets bund.
Søgningen efter de resterende 21 containere foregik over et areal svarende til to gange Bornholms størrelse og i en periode på tre måneder. Ifølge Nynne Scheuer, afdelingschef i Mærsk, blev de fundne containere lokaliseret inden for de samme seks kvadratkilometer. Det fortalte hun til DR.
Alt i alt et stort afsøgt areal relativt til, hvor containerne rent faktisk befandt sig.
I slutningen af marts måtte Mærsk smide håndklædet i ringen og erkende, at de sidste containere var gået tabt.
Og det var episoder som denne, der fødte ideen til den sporbare, flydende container made in Grenaa. Er det virkelig ikke muligt at genfinde de tabte containerne?
Helst i Grenaa
Her tre år efter, står virksomheden nu med en prototype på en ny typecontainer, der er deres svar på overstående spørgsmål.
I 2027 er det meningen, at containerkonceptet skal findes i op mod 500.000 eksemplarer klar til at blive indlemmet i verdens flåde af containere.
- Der bliver udskiftet mellem 20 og 30 mio. containere hvert år, som enten ruster, forsvinder eller tages ud til andre formål. Vi skal ind i loopet, når nye containere bliver sat ind, og derfor skal vi stille med ret mange fra start, siger Carl-Eric Würtz-Pallesen.
Det kræver selvsagt en produktionslinje af en vis kaliber, og lige nu er det virksomhedens primære fokus.
- Vi kigger primært mod Kina og Indien, hvor langt det meste containerproduktion foregår i dag. De har produktionslinjerne, de har kapaciteten. Det må man bare sande, at Danmark ikke har. Ikke på nuværende tidspunkt i hvert fald, siger han.
Ideen er, at de nye containere - efter en mindre omstilling - skal komme til verden i de allerede eksisterende produktionslinjer, forklarer han.
- Virksomhederne skal ændre lidt på deres linjer for at producere vores, men det er småting i en samlebåndsproduktion i den skala, siger han.
- Vi vil jo helst, at produktionen lå i Danmark eller i bedste fald Grenaa, fordi det er vores hjemsted. Det er bare ikke realistisk lige nu, siger han og tilføjer, at CRS også har kigget efter produktionsmuligheder i Europa uden at finde nogen.
- Lige nu er der også situationen med told på import af stål, der gør det hele lidt vanskeligere. Det taler alt i alt for Asien, siger han.
Dog er prototypen made in Denmark, fortæller han. Den er nemlig svejset og samlet hos Ålsrode Smede- og Maskinfabrik syd for Grenaa, mens elektronikken, der skal forbinde containeren med satellitnetværket er udviklet hos Micro Technic på Fyn.
Smertegrænsen i dollar
Og så er der det med prisen.
For med flydemoduler og en boks til satellitopkoblingen vil prisen på en container selvsagt blive højere end de konventionelle containere for producent såvel som kunde.
I dag koster en 40 fod container 2.800 dollars, når den fremstilles i Kina. Den pris kan CRS ikke matche. Det ved Carl-Eric Würtz Pallesen godt.
- Vores smertegrænse er at komme under 5.000 US dollar. Det arbejder vi også på lige nu, siger han.
Prisen gør det heller ikke gangbart at retrofitte gamle containere og installere flydebælge og sporingsteknologi i dem, forklarer han.
- Det vil betyde en al for stor ombygning af ældre containere, og det vil slet ikke være rentabelt, hvis vi skal ramme en realistisk pris for kunden, siger han.
Men kunder vil være villige til at betale op mod 5.000 dollars for en container, fordi der med den ekstra sikkerhed bliver penge at spare andre steder i budgettet.
- Forsikringspræmiernes forventes at falde noget, hvis der pludselig er containere, der kan spores, siger han.
- Det bedste scenarie vil jo være, hvis forsikringsselskaber kommer til at pålægge deres kunder at vælge vores containere, før de vil tilbyde en forsikring, siger han.
Kaptajnens ansvar
Og måske er timingen god for Grenaa-virksomheden. Næste år træder nye IMO-regler i kraft, der pålægger skibenes kaptajner at indberette alt gods, der bliver tabt til søs.
De nye regler betyder også, at kaptajner også skal indberette, når de observerer drivende containere. Derfra er flagstatens ansvar at videregive oplysningerne til IMO. Alt i alt noget, der kunne give luft under vingerne til Carl-Eric Würtz Pallesens og holdets nye opfindelse.
I første omgang er containerne målrettet rederier, der sejler med farligt gods. Reglerne byder, at disse containere med deklareret farligt gods skal stå under åben himmel, hvilket øger risikoen for tab.
Desuden er der miljøperspektivet i, hvis en container med kemi eller batterier falder over bord.
Men på længere sigt kan containerne komme i spil for alle former for transport - især med den nye lovgivning på sidelinjen, siger Carl-Eric Würtz Pallesen.
- Vi håber at kunne overtale dem, der fragter almindeligt gods. Alt sviner jo, hvis det ryger over bord, konstaterer han.
