23948sdkhjf

Mellanox vokser i nye rammer

Nyt navn, nye omgivelser og nye kollegaer – det er realiteten for medarbejderne i det tidligere IPtronics, der i sommers blev opkøbt af den israelske virksomhed Mellanox Technologies.
Det skriver Dagbladet Roskilde.

For lidt over en uge siden rykkede medarbejderne i det tidligere IPtronics – i dag Mellanox – ind i nye lokaler i Roskilde, som fremover skal være europæisk hovedkontor for Mellanox Technologies.

Roskilde-virksomheden, der i juni blev opkøbt af israelske Mellanox, har siden i sommers udvidet medarbejderstaben fra 25 til 30 personer med udsigt til flere nye medarbejdere. Derfor var der også brug for mere plads.

- Når ens virksomhed bliver solgt, er det altid spændende at se, hvad der sker bagefter. Indtil videre har vi kun oplevet Mellanox som gode købere. Vi går godt i spænd sammen, og de har investeret i nye lokaler og flere medarbejdere, så de har ikke bare snuppet de tre bedste idéer og lukket os ned, som man har set andre steder, siger Henning Lysdal, en af de tre stiftere af IPtronics, til Dagbladet Roskilde. Han har efter opkøbet titel "vice president of active interconnect engineering".

Roskilde-grenen af Mellanox laver chips i data-kabler til større data-installationer og supercomputere.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172