23948sdkhjf

Danske forsvarsleverandører må kigge langt efter EU-opgaver

EU står overfor store investeringer i fælles forsvarsprogrammer, men danske virksomheder kan kun kigge med fra sidelinjen.
Det danske forbehold mod det fælleseuropæiske forsvar betyder nemlig, at danske virksomheder i realiteten er udelukket fra at deltage i de storstilede udviklingsprojekter. Det skriver Børsen.

På den kommende uges EU-topmøde står forsvarssamarbejdet højt på listen, og her ventes en række nye udviklingsprojekter at blive sat i søen. Det drejer sig blandt andet om et fælleseuropæisk droneprogram, udvikling af et fælles tankfly, et nyt satellitprogram, et fælles cyberforsvar samt øget beskyttelse af skibstrafikken mod pirater.

Svært at sætte tal på
Europapolitisk chef hos Dansk Industri, Anders Ladefoged, forventer ikke, at danske virksomheder vil kunne gøre sig gældende i projekterne, fordi Danmark står uden for forsvarssamarbejdet, og han bakkes op af Jørn Henrik Levy Rasmussen, der er international direktør hos Danmarks største producent inden for forsvarsindustrien, Terma.

- Det er svært at sætte tal på de hårde økonomiske konsekvenser for noget, der stadig er i støbeskeen. Men der er ingen tvivl om, at det gradvist bliver mere attraktivt, fordi der bliver tale om et bredere og bredere samarbejde. Derfor er det rigtig ærgerligt for dansk forsvarsindustri at være holdt uden for, siger Jørn Henrik Levy Rasmussen til Børsen.

Heller ikke Anders Ladefoged vil sætte tal på de mistede ordrer, men han understreger, at Danmark kommer til at stå uden for de fleste projekter.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093