23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Topchef jagter tocifret millionbeløb: Vi er en mere alsidig virksomhed i dag

Fem år efter børsnoteringen er Fom Technologies blevet en mere alsidig og globalt orienteret aktør. Det vurderer selskabets ledelse i en meddelelse til First North-børsen.

Selskabet, der producerer avanceret laboratorie- og produktionsudstyr til forskning i nye materialer, mener selv at have styrket sin position gennem international ekspansion og et bredere produktprogram. 

Solgt udstyr for en kvart milliard

Fom Technologies’ teknologi anvendes til såkaldt slot die-coating – en proces, hvor tynde lag af materialer påføres overflader i meget præcise mønstre. Den bruges i forskning inden for blandt andet batterier, solceller, brændselsceller, sensorer og membraner. Kunderne omfatter universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder, der arbejder med nye materialer inden for energi, medicoteknologi og forsvar.

Selskabet har det siden noteringen i 2020 leveret udstyr for mere end 250 mio. kr. til kunder verden over. Oprindeligt startede selskabet som leverandør af udstyr til solcelleindustrien, men forretnings-spektret er blevet udvidet.

- Selskabet adresserer i dag forskellige globale megatrends: Teknologiudvikling indenfor energilagring og udnyttelse af solenergi, udvikling af nye medicoteknologier samt materialeforskning indenfor sikkerhed og forsvar, udtaler CEO Michael Stadi.

Virksomheden oplyser, at den i de senere år har oplevet en stigende interesse fra særligt medico- og forsvarsindustrien. Denne udvikling beskrives som udtryk for, at teknologien i stigende grad kan anvendes på tværs af sektorer. 

Frisk kapital skal sikre fortsat udvkling

Som led i sin internationalisering har Fom Technologies etableret et datterselskab i Seattle og overtaget et svensk produktionsselskab i Helsingborg. Ifølge ledelsen skal det give bedre markedsadgang i USA og øget kontrol med produktionen. Samtidig har virksomheden investeret i udvikling, digital infrastruktur og interne processer, som ifølge Michael Stadi skal gøre forretningen mere robust.

Selskabet gennemfører i øjeblikket en kapitalrejsning med fortegningsret for eksisterende aktionærer. Her håber man at rejse op mod 23,76 mio. kr., som skal bruges til salgsfremmende aktiviteter, øget arbejdskapital og fortsat produktudvikling. 

Det amerikanske marked, der er centralt for FOM Technologies, er fortsat præget af pres på universiteternes budgetter og usikkerhed om toldsatser. Ledelsen forventer dog, at markedet vil stabilisere sig, og vurderer, at selskabet er godt positioneret, når aktivitetsniveauet stiger igen.

Fom Technologies havde i første halvår af 2025 et underskud før skat på 16,0 mio. kr.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.114|