23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

EU-krav sætter retningen for sikkerhedsekspert

Efter årtier som nøglespiller inden for betalingsløsninger vil Glostrup-virksomheden Cryptera nu udvide sin ekspertise til nye markeder

At gå fra betalingsløsninger til brandsikring kan lyde som et stort spring, men for den danske producent bag de klassiske Dankort-terminaler markerer det begyndelsen på en ny retning for virksomheden.

Cryptera, kendt for sine ikoniske sort/røde betalingsautomater fra 1980’erne, retter nu fokus mod et nyt forretningsområde: cybersikkerhed for elektroniske enheder. Det sker som led i en strategisk satsning på at anvende virksomhedens ekspertise inden for sikker hardware i nye industrier.

Det skriver sn.dk.

- Vores mål er at bruge vores erfaring med robust og sikker hardware til at hjælpe producenter i andre brancher med at leve op til de nye krav, udtaler CEO i Cryptera, Brian Schleisner til mediet.

Cryptera beskæftiger 37 medarbejdere og har i årtier leveret hardware til betalingsindustrien verden over. Med den nye satsning bevæger virksomheden sig ind i et marked, hvor truslerne mod sikkerhed vokser hastigt i takt med digitaliseringen af fysiske produkter.

De nye krav skal bl.a. forhindre, at der kan sniges skadelig software ind i elektroniske produkter, som det tidligere er sket med kinesisk legetøj, der viste sig at indeholde lytteudstyr.

Cryptera har allerede sikret sig nye kunder uden for betalingssektoren, blandt andet leverandører af nødstrømsanlæg til kritisk infrastruktur på skibe. Ifølge Schleisner vil de kommende år byde på flere reguleringer og stigende krav til cybersikkerhed i alle produktkategorier – et område, hvor særligt små og mellemstore virksomheder har brug for støtte og rådgivning.

Virksomheden ser et stort potentiale i netop SMV-segmentet, hvor fokus ofte ligger på produktets funktionalitet frem for sikkerheden bag det. Schleisner peger dog på en positiv udvikling, hvor flere mindre virksomheder begynder at integrere cybersikkerhed i deres udviklingsstrategier.

Ifølge proff.dk er Cryptera kommet ud af de seneste to regnskabsår med underskud på hhv. 340.000 og 2,6 mio. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.016|