23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce

Smart AOI-automationsløsning sikrer Eltwin ensartet kvalitet

Hos powerelektronikproducenten Eltwin har man taget endnu et skridt i retning af højere kvalitet og mere effektiv produktion. På virksomhedens fabrik i Polen sørger en skræddersyet AOI-automationsløsning – udviklet i samarbejde mellem Eltraco og Robot Nordic – for at sikre en ensartet inspektion af printkort og reducere risikoen for flaskehalse i produktionen.

”Alternativet havde været, at en medarbejder manuelt skulle inspicere hvert enkelt print. Den automatiske løsning giver os både en mere ensartet kvalitet og et langt bedre flow på linjen,” fortæller Kim Sørensen, CEO for Eltwin Polen.

Effektiv AOI-proces og stabilt flow

Løsningen er bygget op omkring en InspectorBOX AOI-maskine fra MEK, som inspicerer printets overside ved hjælp af ni kameraer.

For at sikre et højt og stabilt flow har Eltraco i samarbejde med sin faste automationspartner Robot Nordic udviklet en specialdesignet conveyor-løsning, der håndterer printkort fra to sideordnede produktionslinjer.

Systemet er desuden udstyret med automatisk styring, som sikrer, at maskinen præcist ved, hvilke områder af printet der skal inspiceres. Hvis der opdages fejl i lodningen, sendes printet automatisk retur til operatøren – ledsaget af et billede, der dokumenterer fejlen.

Højere kvalitet og færre flaskehalse

Den nye løsning har allerede gjort en tydelig forskel for både kvalitet og effektivitet.

”Det handler både om at automatisere og om at kunne sikre en mere ensartet kvalitet – fordi maskinen ikke bliver træt eller uopmærksom som et menneske. Samtidig ved vi, at den afsluttende testproces ofte bliver en flaskehals, så det er en klar fordel at kunne spotte fejl så tidligt som muligt,” forklarer Kim Sørensen.

Klar til næste skridt

Eltwin har selv designet og opbygget produktionslinjen i Polen. Og næste optimeringsprojekt er allerede på tegnebrættet.

”Vi saver så at sige et par meter af linjen og sætter en robot ind. Den skal hjælpe os med at løfte automationsgraden yderligere,” siger Kim Sørensen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|