Det er ikke småting, der hvert år smides ud som it-udstyr fra det danske erhvervsliv.
Ifølge tal fra Miljøstyrelsen endte 81.000 ton IT-affald fra erhvervslivet i 2022 med at blive smidt ud. Ifølge Lasse Garby, adm. direktør i 3stepIT, ville store dele af dette udstyr dog ofte kunne genanvendes og få nyt liv.
Annonce- Vores erfaring er, at mange virksomheder slet ikke tænker på genanvendelse som en mulighed. Det er tit sikkerhedshensyn, der gør, at it-udstyr bliver smidt ud, selvom vi, og andre virksomheder som os, har etablerede processer og certificeringer, der garanterer sikker datasletning, og at alt bliver slettet korrekt. Alligevel ender meget it-udstyr i containere eller på genbrugspladser, siger Lasse Garby, adm. direktør i 3stepIT i Danmark.
Virksomheden, der oprindeligt blev grundlagt i Finland, er en servicevirksomhed, der specialiserer sig i styring af hele livscyklussen for it-udstyr, fra opkøb af brugt udstyr til genanvendelse. De har ifølge egne tal mere end 2,2 mio. enheder under administration i Norden.
AnnonceLasse Garby mener samtidig, at mange virksomheder og aktører inden for det offentlige, der også genererer store mængder it-affald, meget ofte overser, at der kan være penge at tjene, ved at bortskaffe deres udstyr gennem virksomheder, der giver brugt IT-udstyr nyt liv.
- Omvendt er der ingen penge i bare at smide tingene ud, så virksomheder misser en oplagt mulighed for at tjene på det, de smider i skraldespanden, siger han.
Samtidig er det dog så som så med kendskabet til, hvad man skal gøre ved sit gamle it-udstyr, når det ikke længere bruges aktivt i virksomheden.
AnnonceIfølge Lasse Garby kender tre ud af ti virksomheder i dag ikke til de nye krav til affaldssortering, der trådte i kraft i 2023. Derfor mener han også, at der er brug for bedre og mere tydelige incitamenter overfor erhvervslivet, når det kommer til både bortskaffelse og anskaffelse af it-udstyr.
- Det er helt oplagt at tænke i eks. momsfritagelse, hvis man køber genanvendt udstyr, især når virksomheder i dag også skal rapportere om eks. CO2-regnskab. Det vil også hjælpe mindre virksomheder, der ofte har færre ressourcer til den slags end de store koncerner, siger han.
AnnonceNår det kommer til det offentlige, spænder de såkaldte SKI-aftaler i dag ben for, at cirkulære it-modeller som “Device as a Service” og take-back-ordninger kan vinde indpas, da SKI-rammeaftaler er konstrueret ud fra, at den offentlige myndighed skal købe og eje udstyret. I 2026 ventes dog en ny SKI-aftale dog at blive lanceret, der giver offentlige organisationer mulighed for at købe istandsat brugt it-udstyr såsom computere og telefoner.
- Men den aftale stiller ingen krav om, at en vis procentdel skal være genanvendt, hvorfor den ikke i sig selv åbner op for mere cirkulære IT-løsninger, selvom kommunerne og andre der benytter SKI-aftalerne efterspørger det. Så ingen aner, hvor meget den vil blive brugt, og det mener jeg, at den burde gøre, for det offentlige har også et ansvar for at gå forrest på den her front, siger Lasse Garby.
Annonce