23948sdkhjf

Trods millionunderskud tror Orbital forsat på en lys fremtid

Selv om revisorerne i Orbitals seneste årsregnskab omtaler en væsentlig usikkerhed omkring selskabets evne til at fortsætte driften, så er direktøren optimistisk omkring fremtiden.
Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Orbital A/S kan for regnskabsåret 2012/13 notere et underskud på 2,7 mio. kr., hvilket bringer virksomhedens egenkapital ned på 3,5 mio. kr. Men trods det store underskud og selv om revisionsvirksomheden PWC i regnskabet omtaler en væsentlig usikkerhed omkring selskabets evne til at fortsætte driften, så ser direktør Niels Hansen fortrøstningsfuldt på fremtiden.

- Vi kan se, at kurven vender og det går den rigtige vej. Vi er ikke nervøse, når vi ser fremad, lyder det ifølge dagbladet fra Niels Hansen.

De dårlige tal for 2012/ 2013 skyldes blandt andet et svigtende salg samt store udgifter til udvikling af nye produkter. Og netop de store summer, der er investeret i produktudvikling, forventer selskabet, kommer retur i den nærmeste fremtid.

Orbital, der fremstiller forskellige former for elektronik til vindmølleindustrien og den industrielle sektor, beskæftiger i dag ni medarbejdere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078