23948sdkhjf

Foss opretter 75 stillinger i Hillerød

Producenten af analyseudstyr lukker sin svenske afdeling og flytter udvikling og produktion til Hillerød.
Foss er i gang med at afvikle den svenske del af virksomheden, som er beliggende i Höganäs nord for Helsingborg. En beslutning, der følger virksomhedens strategi om konstant at investere i innovation, nye markeder og nye produkter. Det forklarer virksomheden i en meddelelse.

- I Foss arbejder vi hele tiden at effektivisere og optimere. Vores fokus er på innovation og udvikling af virksomheden, og at geare os optimalt til de fremtidige krav til kundeservice, nye produkter og teknologi, siger Torben Ladegaard, administrerende direktør i Foss.

Over 100 nye stillinger kommer til
Som konsekvens heraf samles udviklingsafdelingerne fra Höganäs og Hillerød i Danmark.

- En kombineret udviklingsgruppe vil udgøre et meget stærkt professionelt team og kan sikre os nogle af verdens stærkeste kompetencer inden for det optiske område. Ved at samle kompetencerne kan de arbejde tæt sammen og udnytte deres synergier, fortsætter Torben Ladegaard.

Planen er videre at flytte en del af den nuværende produktion fra Höganäs til Kina, hvor Foss i forvejen har en fabrik. Den mere specialiserede del af produktionen flyttes til Hillerød, hvor også kvalitetssikringen af produkterne finder sted.

Samlet set forventer Foss, at ændringerne betyder 75 nye stillinger i Hillerød og 45-50 nye stillinger i Kina.

I dag beskæftiger Foss 160 svenske medarbejdere i Höganäs og alle aktiviteter kommer her til at køre uforandret frem til 1. januar 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066