Et nyt japansk studie fra Yao Tokushukai General Hospital dokumenterer, at medicinske luftrensere kan opfange luftbårne viruspartikler i faktiske isolationsstuer, ikke kun i laboratoriemiljøer.
Studiet kommer samtidig med, at danske sundheds- og omsorgsmiljøer fortsat bruger udstyr uden medicinsk dokumentation.
Det japanske studie viste, at både SARS-CoV-2 og influenza A blev fanget i filtrene efter syv dages drift, hvilket giver sjældent indblik i, hvordan luftbårne partikler kan kontrolleres i kliniske omgivelser.
Det oplyser Airgle Scandinavia i en pressemeddelelse.
- Det er banebrydende og yderst sjældent, at man dokumenterer virusfangst i faktiske patientrum og ikke kun i laboratorier. Japan er et af verdens mest kvalitetsdrevne sundhedssystemer, og deres resultater bør vække betydelig opmærksomhed i Europa, siger Jimmy Chr. Link, Fagchef Indeklima & Luftkvalitet, Airgle Scandinavia.
Forsøget blev udført i et aktivt klinisk miljø, hvor Airgle-enheder stod i isolationsstuer i syv døgn. Efterfølgende analyser viste RNA-spor af både SARS-CoV-2 og influenza A, en sjælden dokumentation for virusfangst i faktiske patientrum.
Studiet fremhæver samtidig vigtigheden af at kunne dokumentere både teknisk egnethed, materialevalg og sikkerhedsniveau i udstyr, der anvendes i professionelle miljøer.
Dette er især relevant i Danmark, hvor mange kommuner i dag efterspørger løsninger til håndtering af skimmel, passiv rygning og luftbårne viruspartikler. Alligevel benyttes der fortsat husholdningsklassificeret udstyr uden den nødvendige dokumentation for brug i sundheds- og omsorgssektoren, som bl.a. omtalt i et debatindlæg af hygiejnesygeplejerske Lone Carlsson og regionsrådsmedlem Thomas Rohden i Senior Monitor.
- Når vi nu ser klinisk dokumentation fra Japan, der viser, hvordan et medicinsk godkendt system faktisk fanger COVID-19 og influenza i rigtige patientrum, bliver det endnu vigtigere at fastholde de regler, vi allerede har: Offentlige institutioner skal bruge dokumenteret egnet udstyr. Det er ikke et spørgsmål om præference – det er et lovkrav, siger Jimmy Chr. Link.
Studiet bliver samtidig relevant i et bredere beredskabsperspektiv. Internationale myndigheder som WHO og CDC understreger fortsat, at luftkvalitet og kontrol af luftbårne smittekilder er afgørende i forebyggelsen af kommende sygdomsudbrud.
- Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der kommer en ny variant eller en ny luftbåren sygdom, men hvornår. Danmark har et stærkt sundhedsvæsen, men vi er ofte reaktive i stedet for proaktive. Den japanske dokumentation minder os om, at forebyggelse og et robust beredskab ikke kan vente, til udfordringen rammer, siger Jimmy Chr. Link.