23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Generationsskifte: 37-årig sætter sig i spidsen for global koncern

Christian Rosenkrantz de Lasson tiltræder som ny adm. direktør i Foss A/S i marts 2026

Der kommer en ny adm. direktør for bordenden i Foss, når 37-årige Christian Rosenkrantz de Lasson d. 11 marts 2026 overtager posten som administrerende direktør. 

Han afløser Kim Vejlby Hansen, der efter ti år som adm. direktør fortsætter som direktør i holdingselskabet N. Foss & Co. A/S. Virksomheden oplyser, at direktørskiftet bliver en planlagt og gradvis proces, hvor den nuværende ledelse sikrer en glidende overgang.

Det oplyser Foss i en pressemeddelelse.

- Det er en fornøjelse at kunne erstatte én dygtig og succesrig direktør for Foss med en anden, som endnu en gang er rekrutteret internt, siger bestyrelsesformand Peter Foss.

Den Hillerød-baserede koncern står i dag som global markedsleder inden for fødevareanalytiske løsninger og har oplevet solid vækst gennem de seneste år. Virksomheden forventer i 2025 en omsætning på over 2,8 mia. kr. og et driftsresultat på mere end 690 mio. kr. Over 99 procent af omsætningen kommer fra eksport, og virksomhedens udstyr anvendes til kvalitetssikring af mere end 80 procent af verdens korn og mælk.

Christian Rosenkrantz de Lasson har været i Foss siden 2015 og er i dag Senior Vice President for Marketing & Business Innovation. Han har tidligere haft ansvaret for virksomhedens serviceforretning i EMEA-regionen og har været en del af ledelsen siden 2022.

- Jeg glæder mig til at sætte mig i førersædet for Foss’ 1750 medarbejdere i mere end 34 lande, i et stadig tættere samspil med vores kunder. Vores ambition er fortsat at udvikle fremtidens bedste og mest avancerede fødevareanalytiske løsninger, så vores kunder altid er garanteret høj kvalitet og sikkerhed, når de køber FOSS-løsninger, udtaler kommende administrerende direktør Christian Rosenkrantz de Lasson.

Kim Vejlby Hansen har været en del af Foss’ koncernledelse i 17 år. Han vil gradvist trappe ned fra årsskiftet for at fokusere på den overordnede ledelse af N. Foss & Co., som ud over Foss også ejer Au2mate, Ibsen Photonics, Wasatch Photonics, SPIO Systems og Graspian.

- Direktørskiftet har længe været varslet af Kim og kommer på et tidspunkt, hvor Foss er i rigtig god gænge, og Christian er blevet godt klædt på til at overtage ansvaret for FOSS, siger bestyrelsesformand Peter Foss.

Med udnævnelsen bliver Christian Rosenkrantz de Lasson den blot sjette administrerende direktør i FOSS’ næsten 70-årige historie.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|