2025 er ved at gå på hæld, og den anledning bruger vi her på Electronic Supply-redaktionen til at spørge en række aktører om, hvordan de ser på det snart forgangne år - og tage et kig fremad.
Vi har valgt at spørge en række repræsentanter fra EMS-branchen om både erfaringer og forudsigelser om egne virksomheder og for branchen.
AnnonceSpørgsmålene er besvaret skriftligt.
Denne udgave er med Anders Bo Pedersen, der er ejer og direktør i EMS-virksomheden GP Elektronik, der ligger på Fyn.
1. Hvilken historie fra branchen har fået for lidt opmærksomhed i år – og hvorfor?
Hvilke kapaciteter vi i Europa og i særdeleshed Danmark skal opbygge og drifte for at kunne producere alt det elektronik, vi stratetisk gerne vil have produceret hjemme og ikke i østen.
2. Hvad har været den største udfordring i dit arbejde i år?
Den samme som alle andre år: at balancere det at skue fremad, sikre drift og vækst i fremtiden, samtidigt med at bevare fokus på det vigtigste for vores kunder i hverdagen – leverancer og kvalitet.
Annonce3. Hvad er du mest stolt af, når du ser tilbage på 2025?
At vi med vores strategiske udvidelse af produktionskapaciteten i 2023-2024 nu har indhentet en ellers permanent og til tider uoverskuelig backlog. Det er også blevet tydeligt i efteråret, at vi til trods for en stor stigning i omsætning uden tilsvarende stigning i medarbejderstaben har stor kapacitetsreserve, og er i stand til endelig at tage nye kunder ind.
4. Hvilken udvikling i markedet har haft størst betydning for jer i år – og hvordan har I reageret på den?
At vi i langt de fleste tilfælde med god planlægning kan skaffe de varer der skal produceres med, hvilket har givet en helt anden mulighed for at eksekvere end i de udfordrende tider et par år tilbage.
Annonce5. Hvilket tidspunkt eller begivenhed har i løbet af 2025 været vigtigst for at rykke branchen i en positiv retning?
Det øgede fokus på vigtigheden af lokal industri skaber et potentielt større marked hjemme, som vi dog skal være parat til at rykke på, ellers mister kunderne troen på behovet, hvis de alligevel bliver nødt til at lægge mange ordrer i østen for at få tingene lavet i den nødvendige volumen.
6. Hvilken virksomhed eller person blandt jeres konkurrenter har gjort noget, du gerne havde set, at I havde været først med (eller havde gjort) – og hvorfor?
Det er svært at fremhæve. Vi har heldigvis en række dygtige kolleger i branchen som hver især har nogle stærke kvaliteter, der underbygger at vi i Danmark faktisk producerer elektronik i verdensklasse.
Annonce7. Hvilken beslutning eller satsning bliver den mest afgørende for jeres position det kommende år?
Bygning og ibrugtagning af vores nye fabrik, der femdobler vores areal og lægger et fundament for at kunne vækste og effektivisere i en helt anden skala, end hvad der har været muligt indtil nu.
8. Hvor ser du de største vækstmuligheder for EMS-branchen i Danmark i de næste to-tre år?
At kunne bistå vores kunders behov og vilje til at få produceret lokalt. Vi skal kunne skalere, og samtidigt sørge for det ikke bare bliver et for dyrt og ideologisk bjerg for kunderne at klatre op ad.
9. Hvad gør I for at følge med i den teknologiske udvikling i jeres produktion?
AnnonceInvesterer konsekvent i nyeste maskiner og investering i interne kompetencer på data og processer.
