23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Milliard-virksomhed køber jysk specialist: Ejer fortsætter som direktør

Med opkøbet bliver der oprettet en særlig division inden for fiberoptiske netværksløsninger hos norske Netnordic
Annonce

Den aalborgensiske netværksspecialist Itectra er blevet solgt til milliardvirksomheden Netnordic, der leverer forskellige løsninger til cloud, netværk og cybersikkerhed.

Det oplyser sidstnævnte i en pressemeddelelse.

Itectra, der har 10 ansatte, specialiserer sig i optiske netværksløsninger med design, implementering og vedligeholdelse af fiberoptisk infrastruktur.

Annonce

Og det er netop på det område, Netnordic gerne vil styrke sig. Selskabet har hjemme Norge og har i dag 700 ansatte, heraf godt 80 i Danmark. Selskabet ser en voksende efterspørgsel inden for blandt andet cloud og AI, som Itectras løsninger kan anvendes i. 

- Behovet for øget kompetence og kapacitet inden for moderne netværksarkitektur og optisk infrastruktur er stigende, især drevet af eksploderende dataforbrug, 5G-udrulning og AI-workloads, der kræver ultra-lav latenstid og massiv båndbredde, udtaler CEO for Netnordic Denmark, Ulrik Kjeldgaard.

Annonce

Vil beholde specialisering

Med opkøbet vil Itectra-navnet blive lagt i graven, og de 10 ansatte i Aalborg vil blive integreret i Netnordic. Men det vil blive i en nyoprettet division for optiske netværk, fortæller Ulrik Kjeldgaard.

- De kommer fortsat til at operere som sin egen division, for de er højt specialiserede, og vi ønsker at bibeholde den specialisering, siger Ulrik Kjeldgaard til Electronic Supply.

Annonce

Han uddyber desuden, at den hidtidige direktør og ejer i Itectra, Brian Klovborg, fremover vil fungere som divisionsdirektør i Netnordic, hvorfor arbejdsgangen hos det tidligere Itectra de facto vil være uændret.

Selvsamme Brian Klovborg har solgt alle aktier til Netnordic, og med i handlen indgår, at han selv bliver aktionær i Netnordic. Parterne ønsker ikke at oplyse købsprisen.

Annonce

Itectra havde i seneste offentlige regnskab - 2024 - en bruttofortjeneste på 13 millioner kroner, en bundlinje på 4,6 millioner kroner og en en velpolstret egenkapital på 14,6 millioner kroner. Selskabet er stiftet af Brian Klovborg i 2008.

Netnordic har foruden Danmark og hjemlandet Norge afdelinger i Sverige og Finland. Selskabet omsatte i 2024 for 2,9 milliarder NOK, det svarer til godt 1,8 milliarder kroner.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|