23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Robotvirksomhed er gået konkurs

Annonce

Producenten af landbrugsrobotter AgroIntelli ApS er taget under konkursbehandling. 

Skifteretten i Herning afsagde den 27. februar 2026 konkursdekretet, efter at selskabets likviditet ikke længere var tilstrækkelig. Det fremgår af et opslag på Agrointellis Linkedin-profil.

Annonce

Ifølge opslaget fortsætter driften foreløbigt, medarbejderne er på arbejde, og eksisterende ordrer produceres. Kurator Nicolai Thornemann arbejder på at finde en ny ejer, og salget gennemføres som en aktivoverdragelse uden overtagelse af eksisterende forpligtelser. Fristen for bud er sat til 12. marts.

Rejste trecifret millionbeløb

Agrointelli, der har base i Århus, har gennem en årrække udviklet og produceret den selvkørende markrobot Robotti. Løsningen anvendes til blandt andet såning, lugning og præcisionssprøjtning og er målrettet landmænd, der ønsker at reducere arbejdskraftbehov og jordpakning samt øge præcisionen i markarbejdet.

Annonce

Ifølge virksomheden selv er der mere end 65 robotter i drift på tværs af over 20 lande.

Selskabet har tidligere tiltrukket betydelig kapital. I 2020 blev der tilført 108 mio. kr. fra blandt andre Nordic Alpha Partners og Vækstfonden. Investeringen skulle understøtte skalering og international ekspansion.

I begyndelsen af 2023 fremgik det, at virksomheden planlagde at rejse yderligere 40 mio. kr. med henblik på at fordoble omsætningen fra 15 mio. kr. i 2022 til 31 mio. kr. året efter samt gøre selskabet salgsklart inden for en periode på et til tre år.

Annonce

I januar 2024 øgede Nordic Alpha Partners sin ejerandel til mellem 33,33 og 49,99 pct. med en ambition om et exit senest i 2027. Fra investorernes side blev teknologien fremhævet som strategisk interessant – ikke mindst for større producenter af landbrugsmaskiner, der kunne integrere autonomistyringen i egne platforme.

Trods teknologisk position og internationale ambitioner lykkedes det altså ikke at sikre den nødvendige likviditet.

Annonce

I 2024 kom det daværende selskab Agro Intelligence A/S ud med et underskud før skat på 72,8 mio. kr. Aktiverne blev efterfølgende solgt til Agrointelli ApS, der altså nu er gået konkurs uden at have aflagt noget regnskab.

Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|