23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Efter robotkonkurs: Investorerne havde ikke risikovillighed

Efter lanceringen i 2024 stødte start-uppen hurtigt på uventede barrierer. Til sidst trak investorerne stikket. Nu er virksomheden gået konkurs
Annonce

Efter længere tids presserende udfordringer med salg har investorerne fået kolde fødder og forladt den danske undervandsrobotvirksomhed SubBlue Robotics.

Startup-virksomheden med kun et par år på bagen er nu taget under konkursbehandling. 

Robotfirmaet SubBlue Robotics står bag udviklingen af en robot, der kan rense skibenes propeller for begroning. Dermed automatiserer den en farlig og monoton opgave, som i dag bliver udført af erhvervsdykkere.

Annonce

Men idéen var ikke god nok til, at investorerne bevarede tålmodigheden, viser det sig. 

Den ene af stifterne, Michael Blom Hermansen, forklarer årsagen bag investorernes beslutning om at trække sig.

- Vi havde svært ved at overbevise de store rederier om at prøve en ny løsning, og i mange tilfælde kunne det tage op mod et år inden de bed på, siger han til Søfart. 

SubBlue Robotics ApS

SubBlue Robotics er en dansk robotvirksomhed, stiftet i 2016, som har udviklet undervandsrobotter til vedligeholdelse af skibe. 

I juli 2024 lancerede virksomheden sit produkt på markedet: en fjernstyret undervandsrobot (ROV), der kan rense og polere skibspropeller uden brug af dykkere. 

Formålet er både at gøre arbejdet sikrere og mere effektivt samt at forbedre skibenes brændstoføkonomi, da rene propeller reducerer energiforbruget.

subbluerobotics

Annonce

Besværlige havne og langsomme kunder

Da virksomheden tilbage i juli 2024 lancerede sit produkt på markedet, var det med flere investorer bag sig. 

Blandt andet investorerne Thomas Visti og Ralf Astrup, der i 2022 indtrådte i SubBlue Robotics og overtog samtidig en sjettedel af selskabet. Derudover skød Den Danske Maritime Fond 1,8 mio. kr. i den lovende robot-startup. 

Det gik slet ikke så stærkt som vi havde forventet

Michael Blom Hermansen, stifter af SubBlue Robotics

I 2025 lykkedes det SubBlue Robotics at få certificeret sit opsamlingssystem i Rotterdam, hvilket skulle danne grundlag for vækst. Samtidig indgik virksomheden et partnerskab, som skulle hjælpe med at skaffe nye kunder.

Annonce

- Vi havde også en partner på, som vi troede ville hjælpe os med at finde nye kunder endnu hurtigere. Desværre gik det slet ikke så stærkt som vi havde forventet, og vores partner leverede ikke noget hjælp, fortæller Michael Blom Hermansen.

Ikke hurtigt nok

På trods af indsatsen gik udviklingen for langsomt. Salget steg kun fra en ordre hver fjerde måned til hver anden måned, hvilket ifølge Michael Blom Hermansen slet ikke var nok.

- Det lykkedes desværre ikke, da der ikke var salg nok, der kunne have gjort det mere attraktivt for udefrakommende investorer.

Annonce

Samtidig stødte virksomheden på udfordringer med at få tilladelse til at operere i havnene, da det kræver, at materialet fra poleringen bliver opsamlet. Det betød, at selskabet kun kunne arbejde i et begrænset antal havne.

Kravene handler typisk om, at malingrester, begroning og andre partikler ikke må ende i havnebassinet, men skal opsamles og dokumenteres.

Investorerne trak stikket

I 2025 skød ejerkredsen yderligere kapital ind i selskabet for at forlænge levetiden, og der blev arbejdet på at rejse ekstern finansiering. Det havde dog ikke den store succes og  investorerne havde ikke risikovillighed til at blive ved med at lægge penge.

Som en reaktion på de presserende udfordringer med salg, ansatte virksomheden i sidste halvdel af 2025 en ny administrerende direktør, for at styrke salget, desværre uden held.

Annonce

SubBlue Robotics er nu under konkursbehandling, og for de to stiftere er det endnu uvist, om der vil være interesserede købere.

- Der ligger trods alt en masse arbejde bag, og det ville være ærgerligt hvis robotten skulle skilles ad, slutter Michael Blom Hermansen.

 I det seneste regnskab for 2024 havde selskabet et underskud på 1,1 mio. kr. og en negativ egenkapital på 1,7 mio. kr. Ifølge en opgørelse over boet skylder selskabet samlet knap 5,7 mio. kr. til investorer og fonde.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|