Den danske robotvirksomhed Kobots har udvidet sin bestyrelse som led i en ny vækstfase.
Virksomheden henter profiler med erfaring fra både industri og byggebranche for at accelerere udbredelsen af robotteknologi. Målet er at styrke positionen i et marked præget af stigende efterspørgsel og strukturelle udfordringer som arbejdskraftmangel og nedslidning.
AnnonceDet oplyser Kobots i en pressemeddelelse.
- Kobots har allerede bevist sit værd i markedet med en løsning, der skaber reel effekt for byggebranchen. Samtidig står branchen midt i en transformation, hvor behovet for produktivitet og bedre arbejdsmiljø kun vokser. Potentialet er betydeligt, og jeg ser frem til at arbejde med ledelsen om at skalere forretningen i den næste fase, udtaler Lone Møller Sørensen, bestyrelsesformand, Kobots
AnnonceDen nye bestyrelse tiltrådte i oktober 2025 og består af Lone Møller Sørensen som formand samt Anette Storm som nyt medlem. Derudover fortsætter Christian Poulsen fra CP Byg samt stifter og administrerende direktør Christina Grigoriou Dalsgaard. Sammensætningen skal bidrage med både strategisk erfaring og operationel brancheindsigt.
- Vi har gennem flere år arbejdet tæt sammen med kunder i byggebranchen og dokumenteret, at vores teknologi skaber værdi – både økonomisk og i forhold til arbejdsmiljøet. Nu handler det om at få løsningen ud i langt større skala, og det kræver de rette kompetencer i bestyrelsen, udtaler Christina Grigoriou Dalsgaard
administrerende direktør hos Kobots.
Lone Møller Sørensen er en erfaren erhvervsleder med solid baggrund inden for strategisk udvikling, ledelse og bestyrelsesarbejde i industri- og teknologivirksomheder, mens Anette Storm, tidligere administrerende direktør i DS Flexhal, tilfører indgående erfaring fra bygge- og anlægsbranchen.
Kobots udvikler robotter til automatisering af skæreopgaver på byggepladser og i produktion, hvilket både øger produktiviteten og forbedrer arbejdsmiljøet. Virksomheden har allerede solgt over 100 robotter og opererer i flere europæiske lande. Et nyt samarbejde med byggemarkedskæden Davidsen skal yderligere styrke distributionen og gøre teknologien mere tilgængelig for håndværksvirksomheder i Danmark.
Annonce Annonce