23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Google afventer beslutning om udvidelse af datacenter i Fredericia

Aktivitet bag hegnene i Taulov peger på muligt byggeri af nye datacenterhaller, mens kommunen arbejder på løsning med teknisk vand
Annonce

Der er fortsat stor aktivitet omkring Googles datacenter i Prinsessens Kvarter i Taulov, hvor entreprenører og gravemaskiner i længere tid har arbejdet bag afskærmede områder.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Ifølge Google er der endnu ikke truffet en endelig beslutning om en udvidelse af anlægget, selv om flere myndighedsgodkendelser allerede er på plads. 

Annonce

Fredericia Kommune har efter en høringsperiode godkendt både miljøgodkendelse og en paragraf 25-tilladelse uden indsigelser fra borgere eller myndigheder. Planerne omfatter blandt andet tre nye datacenterhaller, interne veje, parkeringsanlæg og yderligere forsyningsfaciliteter.

Annonce

- Det er helt rigtigt, at der er aktivitet omkring datacentret i øjeblikket. Det er en naturlig del af byggemodningen af området. Der er dog endnu ikke taget endelig stilling til en fremtidig udbygning af datacentret, udtaler Niels Martin Andersen, politisk chef for datacentre i Norden hos Google, til Fredericia Dagblad.

Annonce

Udvidelsen vil øge behovet for både strøm og vand til køling af serveranlæggene. Derfor arbejder Fredericia Kommune på at etablere et selskab, der skal producere teknisk vand som alternativ til drikkevand.

Ifølge aktindsigt fra Fredericia Dagblad har Google efterspurgt oplysninger om tidsplanen og mulighederne for levering af teknisk vand til datacentret.

Annonce

Samtidig er der dialog om et muligt gartneriprojekt baseret på overskudsvarme fra datacentret. Projektet skal efter oplysninger fra Fredericia Dagblad potentielt placeres ved Tuevej og kan blive større end lignende projekter, der aktuelt behandles andre steder i Sydjylland.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|instance-web02