Den danske producent af anti-drone-enheder Mydefence har fået en markant skikkelse ind i folden.
Virksomheden, som leverer udstyr til detektering og jamming af fjendtlige droner, har fået John Murray ind i sit "board of advisors" - en gruppe af rådgivere. Han er i dag pensioneret men har en lang karriere som firestjernet general i den amerikanske hær.
AnnonceHan har været ledende general i Army Futures Command, der er en enhed som arbejder med at integrere nye teknologier ind i de operationelle opgaver. Nu skal han rådgive Mydefences amerikanske afdeling.
Annonce– Hans erfaring i forsvars-modernisering, operationelle krav og forsvarsstrategi vil sikre, at vores løsninger vil fortsætte med at være i tråd med, hvordan amerikanske forsvarskunder evaluerer, implementerer og anvender vigtige kapaciteter, udtaler CEO for Mydefence North America, Bill Ostrowski, i en pressemeddelelse fra firmaet.
AnnonceMydefence har hjemme i Nørresundby i Nordjylland men har ligeledes en fabrik i Oklahoma i USA, der særligt leverer ordrer til det amerikanske forsvar.
I seneste offentlige regnskabsår, 2024, fordoblede Mydefence både bruttofortjeneste og bundlinje til henholdsvis 207 og 121 millioner kroner. Virksomheden beskæftiger i dag knap 100 ansatte.
Annonce Annonce