Se listen: 33 robot-startups har tabt over 400 millioner kroner

Kun fem virksomheder fra den fynske "robot-kuvøse" Odense Robotics Startup Hub har samlet set leveret overskud i de år, de har været aktive. 

Og blandt de virksomheder, der fortsat er aktive i dag, er det kun tre, der samlet ligger i plus. De fleste endda med beskedent overskud.

Det viser en gennemgang, som Electronic Supplys søstermedie Metal Supply har foretaget af 33 virksomheder, der har været gennem et inkubatorforløb i dén hub, som Odense Robotics åbnede i 2015 i samarbejde med Teknologisk Institut. 

Langt størstedelen af startup-virksomhederne har derimod haft store tab i perioden.

Ser man på virksomhedernes samlede resultater før skat i perioden summerer det sig til et underskud på mere end 400 mio. kr. 

Metal Supply's gennemgang afdækker således, at Odense Robotics’ Startup Hub er lykkedes med at skabe aktivitet, tiltrække kapital og få mange nye virksomheder i gang. Men den peger også på, at kun få af selskaberne udviklede sig til økonomisk robuste forretninger.

Millioner investeret

Ambitionen bag den fynske robotkuvøse var at hjælpe unge robotvirksomheder hurtigere fra idé til test og videre til at tiltrække kapital og gøre teknologien kommerciel. 

Odense Robotics’ egen succesfortælling har især været bygget op om aktivitet, vækst og kapitaltiltrækning. I 2022 skrev organisationen i sin årlige Insight Report, at otte ud af ti startups fortsatte med at udvikle enten produkt eller virksomhed efter opholdet i hubben. Samtidig fremhævede Odense Robotics, at 34 startups havde været gennem forløbet siden starten i 2015, at de på daværende tidspunkt tilsammen beskæftigede mere end 170 medarbejdere, og at de havde rejst over 30 mio. euro i ekstern kapital samt mere end 7,5 mio. euro i soft funding.

Det er vigtige tal, fordi de viser, hvordan Odense Robotics selv har målt succes: ikke primært på overskud, men på om virksomhederne kom videre, ansatte folk og rejste kapital. Det er en legitim måde at se et startupmiljø på. Men det er ikke det samme som at dokumentere, at virksomhederne faktisk er blevet stærke, rentable forretninger.

Og det er netop dér, at en analyse af virksomhederne ændrer billedet.

Af de 33 virksomheder, som Metal Supply har fået oplyst, har været en del af Odense Robotics Startup Hub fra 2015 til 2022, står 14 fortsat som aktive, mens fire er solgt, én er fusioneret, ni er endt i konkurs og fem er likvideret eller opløst. Allerede dér står det klart, at en betydelig del af porteføljen ikke kom igennem nåleøjet og blev til selvstændige succeser.

Det er ikke nødvendigvis et problem. Robotteknologi er en udviklingstung disciplin, og netop ved lanceringen af hubben i 2015 blev det understreget, at nye virksomheder i branchen møder en lang og dyr udviklings- og testfase, før et produkt er klar til markedet. Det var hele begrundelsen for hubben: at hjælpe selskaberne over en finansiel og teknologisk barriere, som ellers kan være svær at forcere. På den måde er det næsten indbygget i modellen, at mange virksomheder vil bruge år på at udvikle sig, og at flere vil fejle undervejs.

400 millioner i underskud

Men selv om aktiviteten har været høj, er økonomien ikke desto mindre svag. 

Det er især slående, fordi hubben netop blev lanceret som en rugekasse for selskaber med gode kommercialiseringsperspektiver. Ambitionen var ikke bare at skabe spændende prototyper eller vække investorinteresse - ambitionen var at modne den gode forretningsidé. Her viser regnskabsgennemgangen, at der er langt fra fortællingen om potentiale til dokumentationen for holdbar indtjening.

De mest markante underskud findes hos selskaber som Quadsat, Kubo, Lorenz Technology, Ztove og Coalescent Mobile Robotics. Flere af dem er eller har været profilerede navne i miljøet. Men regnskabsmæssigt peger de på det samme: at selv virksomheder, der har overlevet eller opnået synlighed, kan gøre det med meget store akkumulerede underskud.

Få succeser

På den anden side ville det være forkert at konkludere, at hubben blot var en dyr parkeringsplads for tabsgivende projekter. Gennemgangen rummer også klare succeshistorier, som viser, at modellen i nogle tilfælde faktisk har virket.

Største succes er måske Proxima Centauri, der i 2019 blev indlemmet i hubben med henblik på at udvikle virksomhedens robot til opmåling og sortering af tarme i fødevareindustrien. I 2023 blev virksomheden solgt til hollandske Van Hessen for et ikke oplyst beløb. Virksomheden er dermed et af få eksempler på et reelt exit efter af være blevet modnet i Odense Robotics Startup Hub.

Der er også andre succeser. Farmdroid er den eneste virksomhed der har bevist, at man kan generere kontinuerlige overskud i millionklassen. Den sydjyske producent af markrobotter trådte ind i hubben i 2018, og havde sorte tal på bundlinjen samme år. Virksomheden har ifølge egne tal mere end 500 robotter i drift og fik i 2024 en kapitalindsprøjtning på 80 mio. kr. til videre kommercialisering af virksomheden.

En anden virksomhed, TripleA Robotics, har også vist, at den kan præstere kontinuerlige og stigende overskud.

Det peger på en mere nuanceret konklusion: Hubben har ikke manglet evnen til at producere succeser, men den har haft svært ved at producere mange af dem.

Ser man på porteføljen som helhed, er mønstret, at enkelte virksomheder bryder positivt ud, mens en stor gruppe enten fortsætter med underskud eller forsvinder via konkurs, likvidation eller opløsning.

Konklusion peger i flere retninger

Spørgsmålet er så, om det er nok til at sige, at hubben levede op til sine egne ambitioner.

Her afhænger svaret af, hvilken målestok man bruger.

Hvis målet kun var at styrke Odense som robotby, skabe en fødekæde af nye selskaber og sørge for, at flere idéer blev professionaliseret og fik adgang til rådgivning, testfaciliteter og investornetværk, så er der meget, der taler for, at hubben var en succes. Odense Robotics har dokumenteret, at virksomhederne rejste kapital og ansatte folk.

Hvis målet derimod var at gøre en bred gruppe startups til økonomisk robuste virksomheder med en kortere vej til kommercialisering, så er hubben ikke en succes. Her peger regnskabstallene på, at mange selskaber forblev afhængige af kapital og tålmodighed, og at kun få for alvor kom over på den anden side som dokumenterbart lønsomme forretninger.

I dén forstand viser Odense Robotics’ Startup Hub måske ikke bare noget om én inkubator, men om vilkårene for robot-startups generelt. At bygge hardware, software, automation og droneteknologi er dyrt. Udviklingsforløbene er lange. Kunderne er krævende, og salgscyklusserne tunge.

Men den forklaring fritager ikke hubben fra den grundlæggende test: om den skabte flere stærke virksomheder, end der ellers ville være opstået.

Her er det sandsynlige svar ja, men ikke i det omfang den oprindelige optimisme fra 2015 kunne få det til at lyde som. Hubben ser ud til at have været en effektiv fødekæde for nye selskaber og et vigtigt redskab i opbygningen af Odenses robotøkosystem. Den ser derimod mindre overbevisende ud som fabrik for en bred underskov af rentable vækstvirksomheder.