23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Linak skruer op for sin SMT-produktion med spritny linje

Eltraco har leveret en ny SMT-linje til Linak
Annonce

Den alsiske aktuatorproducent Linak styrker sin elektronikproduktion.

Virksomheden fra Guderup har over vinteren implementeret en spritny SMT-linje bestående af en MY700 jetprinter og A40DX pick-and-place-maskine fra Mycronic og en THT AOI-løsning fra MEK.

Annonce

Investeringen skal ske for at understøtte den udvikling, som Linak ser i markedet, lyder det i en pressemeddelelse fra Eltraco, der har leveret linjen.

– Vi oplever fortsat vækst og efterspørgsel fra markedet, og det stiller krav til vores elektronikproduktion. For os handler investeringen både om at udvide kapaciteten og om at fastholde den kvalitet og fleksibilitet, som er afgørende, når vi producerer printkort til vores egne produkter, udtaler Thomas Hallenslev, operations manager for PT Electronics hos Linak.

Annonce

Linak leverer aktuatorer, der bruges i blandt andet skriveborde og i hospitalsvæsenet, og virksomheden producerer selv sine print, fordi det giver en fleksibilitet i fhold til at kunne omstille sig voksende volumener på kort tid, lyder det i meddelelsen.

Det - kombineret med en forøget mulighed for at holde kontrol med forsyningssikkerhed og kvalitet - ser Mycronic også en tendens til i disse år.

Annonce

– Vi ser en tydelig tendens på tværs af det nordiske marked, hvor flere elektronikproducenter ønsker at holde produktionen tættere på hjemmemarkedet. Det handler både om kvalitet, innovation og forsyningssikkerhed. Men det kræver også produktionsløsninger, der kan kombinere høj præcision og kapacitet med den fleksibilitet, som nordiske producenter ofte har brug for, udtaler Per Edin, der er area manager for Norden hos Mycronic.

Annonce

Parterne oplyser i pressemeddelelsen, at Eltraco, Mycronic og Linak har arbejdet sammen siden 2020.

Eltraco blev grundlagt i 1994 som leverandør af SMT-udstyr til elektronikindustrien og forhandler i dag maskiner og SMT-udstyr fra blandt andre Mycronic, MEK, ITW EAE, Seica, IBL og Qualitek.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.016|