Den danske ruminteresseorganisation Space Denmark har taget et nyt initiativ, der skal understøtte en fællesnordiske rumsektor.
Lanceringen går under navnet Space Nordic og får et samlet budget på godt 8 millioner kroner over tre år.
Det oplyser Space Denmark i en pressemeddelelse.
AnnonceProjektpartnerne er Space Denmark og Syddansk Universitet (Danmark), Tampere University (Finland), Uppsala Innovation Centre og Innovatum Science Park (Sverige) samt Norwegian Space Cluster (Norge), der skal "sikre, at Danmark og de øvrige nordiske lande bliver set som en samlet og stærk aktør i den globale rumøkonomi."
Fra Space Denmarks side lyder det, at der er stærke danske rumkompetencer, men manglen på samarbejde i regionen svækker den samlede evne til at konkurrere globalt.
Annonce– Den nordiske region har allerede gode forudsætninger for at blive en centralt rum-hub i Europa. Vi har virksomhederne, universiteterne og det samarbejdsorienterede mindset, der skal til for at udnytte den hurtige vækst i den globale rumsektor. Men det kræver, at vi koordinerer og arbejder sammen, udtaler administrerende direktør Søren Gram Riisgaard.
Den nye tilgang indebærer blandt andet, at Space Nordic vil koordinere fælles nordiske delegationer til internationale rumfartsmiljøer. Frem for tilgangen indtil nu, der har været baseret på nationale pavilloner, vil vi i stedet være til stede med fællesnordiske pavilloner, der løfter Danmarks synlighed side om side med nabolandene og skaber et samlet brand for regionen.
AnnonceProjektet vil desuden kortlægge specialiserede forsknings-, validerings- og testfaciliteter på tværs af Norden, hvilket vil gøre det nemmere for danske SMV'er at udvikle og teste rumteknologier.
Derudover vil vi med en standardiseret tilgang til formidling af forskning bygge bro mellem danske akademiske gennembrud og anvendelsen i industrien, så lokale virksomheder bedre kan udnytte innovation på nordisk plan.
AnnonceEndelig vil Space Nordic lette kontakten mellem danske rumaktører og store internationale købere, så Danmarks bidrag til sektoren bliver synligt og efterspurgt.
Annonce