Danfoss skyder yderligere 75 mio. kr. i sin franske fabrik i Reyrieux, der producerer nøglekomponenter til varmepumper.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
- Investeringen i Reyrieux understøtter den voksende efterspørgsel, vi ser inden for elektrificering og varmepumpeløsninger. Samtidig styrker investeringer i fabrikker som Reyrieux vores globale tilstedeværelse og bringer os tættere på vores kunder og øger serviceniveauet, konkurrenceevnen og vores robusthed, lyder det fra topchef Kim Fausing.
AnnonceMillioninvesteringen skal bl.a. bruges på en renovering og modernisering af ca. 4.000 kvm kontorarealer og 600 kvm produktionsområder, lyder det.
Desuden er der sat penge af til at overdække 4.000 kvm parkeringsareal med solceller, der forventes at dække 7 pct. af produktionsanlæggets elforbrug.
AnnonceDanfoss' melding kommer, netop som den franske regering har bekræftet sin ambition om at installere over én million varmepumper om året frem mod 2030.
Planen omfatter også en tredobling af den nationale produktion af varmepumper inden 2027 og uddannelse af 30.000 installatører.
Annonce