23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Martin Lidegaard er ny minister for erhverv

De Radikale får i alt tre ministerposter i den kommende regering. Martin Lidegaard bliver erhvervsminister
Annonce

De Radikales Martin Lidegaard er igen blevet minister efter 11 år væk fra ministerierne.

Han bliver erhvervs- og konkurrencekraftsminister i den kommende regering. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Samlet set får De Radikale tre ministerposter. Foruden den politiske leder Lidegaard bliver Samira Nawa og Zenia Stampe ministre. Det bliver den første ministerpost for dem begge.

Annonce

Samira Nawa bliver klima-, energi- og forsyningsminister - en post, som Moderaterne i den afgående regering har siddet på.

Det bliver dermed Lars Aagaard (M), der ikke er blevet udpeget som minister onsdag, der skal overdrage posten og ministeriet til den radikale Samira Nawa.

Zenia Stampe bliver kulturminister, og dermed overtager De Radikale endnu en ministerpost fra Moderaterne.

Annonce

Indtil nu har det været Moderaternes Jakob Engel-Schmidt, der har siddet på den post. Han bliver nu skatte- og vækstminister.

Lidegaard vil få overdraget det nye ministerium fra fungerende erhvervsminister Morten Bødskov (S), som bliver udlændinge- og integrationsminister.

Lidegaards ministerpost er blevet udvidet en smule fra tidligere. Her er konkurrencekraft blevet tilføjet til erhvervsministerposten.

Annonce

De Radikale har ikke siddet i regering siden regeringsperioden med Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister fra 2011 til 2015.

Dengang var Lidegaard også minister. I første omgang klima-, energi- og bygningsminister og senere udenrigsminister.

Han tiltrådte som ny politisk leder for De Radikale i november 2022, efter at Sofie Carsten Nielsen som følge af folketingsvalget måtte konstatere, at hendes personlige stemmetal var for lavt til at retfærdiggøre, at hun kunne blive på posten.

Annonce

Ved det folketingsvalg blev partiet halveret fra 16 mandater til 7.

Partiet har dog rejst sig mere siden, og ved folketingsvalget i marts kom de ind med ti mandater.

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.015|