Den københavnske drone-virksomhed Acodyne har været på jagt efter friske midler, og har nu rejst 2,5 millioner kroner - cirka 19 millioner kroner.
Investeringsrunden er ledet af PSV Hafnium og Gungnir Capital men har også Eifo med, oplyser sidstnævnte i en pressemeddelelse.
AnnonceAcodyne udvikler autonome fragtdroner, der blandt er rettet mod forsvarsformål. Det falder derfor ind i Eifos nye strategi, hvor fonden ønsker at investere flere penge i sikkerhedsrelaterede virksomheder:
– Vi ser et meget interessant potentiale i Acodyne, fordi de adresserer et voksende behov med en teknologisk stærk og unik løsning. Finansieringen ligger i forlængelse af Eifos ambitioner om at styrke danske og europæiske potentialer inden for forsvar og sikkerhed, samtidig med, at den rummer et betydeligt kommercielt potentiale, udtaler Sara Sande, der er head of thematic venture investments i Eifo.
AnnonceOm Acodyne
Acodyne udvikler autonome eVTOL-fragtluftfartøjer til hurtig logistik med tunge nyttelaster. De ubemandende luftdroner kan lette og lande lodret (eVTol). Fremdrift sker med Acodynes egenudviklede elektriske ducted-fan-motorer.
Dronerne kan medtage mellem 100 og 500 kg last på tværs af modelvarianter og flyve med en hastighed på op til 450 km/t. Rækkevidden er 500 km på en opladning - 1.000 km i hybridkonfiguration.
Acodyne har i samarbejde med DTU Compute udviklet deres eget AI-baserede flyve- og driftssystem, eTHOR, der understøtter både manuel og autonom drift.
Dronen udvikles til brug til kritiske logistikmissioner indenfor forsvar og til kommercielle formål, f.eks. offshore logistik. Med en skalerbar arkitektur understøtter Acodynes platform fremtidige varianter med lastkapacitet på over 500 kg.
Kilde: Eifo
MR
Acodynes droner er udviklet med henblik på at kunne lette og lande lodret med stor last og flyve i højt tempo.
Med investeringen skal Acodyne accelerere udviklingen af deres første prototype og gennemføre flyvetests inden udgangen af 2026.
Målet er at bringe teknologien fra koncept til en operationel platform, der kan danne grundlag for kommerciel skalering indenfor de nærmeste år.
Annonce– Denne runde giver os mulighed for at flytte Acodyne fra valideret koncept til en flyvetestet platform, og at gøre det sammen med investorer, der forstår både hverdagen i forsvars- og offshore-logistik og de tekniske krav til at bygge tunge ubemandede luftfartøjer. At have Gungnir, PSV Hafnium og Eifo med i runden er et stærkt signal om, at europæisk kapital er klar til at gå ind i de hardware-investeringer, der skal til for reel forsyningssikkerhed, udtaler Jasmina Pless, medstifter og CCO, Acodyne.
Annonce