23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Sensor-virksomhed får millioninvestering

Danske Triton Depth vil bruge millioninvestering på at styrke produktet
Annonce

Den danske sensorvirksomhed Triton Depth har landet en investering på 7,5 millioner kroner fra Eifo og The Creator Fund.

Det oplyser Eifo i en pressemeddelelse.

Selskabet fra Lyngby står bag en akustisk sensor, der bruges til overvågningsformål undervands. Dermed adresserer den unge virksomhed et voksende behov, lyder vurderingen hos Eifo.

Annonce

– I en tid, hvor Europa skal opbygge stærkere kapaciteter inden for kritiske forsvarsteknologier, er viden om aktivitet under havoverfladen ved at blive en strategisk nødvendighed, udtaler Sara Sande, managing director og Partner i Eifoss Direct Thematic Venture.

Annonce

Egenudviklede sensorer

Triton Depths system er bygget op omkring små autonome sensorer, Triton Nodes, der placeres på havbunden og i vandsøjlen. Sensorerne er konstrueret til langvarige missioner i ekstreme miljøer og med minimal vedligeholdelse.

Når sensorerne aktiveres, analyserer en indbygget AI-model den akustiske signatur i realtid, detekterer og klassificerer fartøjet eller objektet og markerer potentielle trusler. Observationerne sendes videre til operatører som handlingsrettede alarmer, der giver tidlige advarsler om aktivitet, som ellers ville gå ubemærket hen.

Annonce

Sensorerne danner et netværk på havbunden, som gør det muligt at triangulere og dække store områder. Det skaber en vedvarende såkaldt tripwire-effekt.

Triton Depth er stiftet af Markus Rytter, CTO, Frederik Himmer, COO, og Carl Borg, CEO.

Sidstnævnte fortæller i pressemeddelelsen, at de friske midler i kassen skal bruges til at styrke sensorerne og udbygge datanetværket, der ligger bag.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|