Mere end 70 procent af folk, der falder over bord, ender med at miste livet.
Det viser data fra Cruise Lines International Associations rapport fra 2019.
Men nu er der måske en løsning på vej, der kan nedbringe det tal. Forskere ved DTU er i gang med at udvikle en prototype til en autonom drone, der skal øge chancerne for overlevelse.
AnnonceDet skriver DTU i en pressemeddelelse.
Dronen skal kunne sendes automatisk afsted fra et skib, så snart en mand over bord-hændelse. Formålet er at forlænge personens liv i vandet, samtidig med at der ledes en redningsbåd hen til vedkommende.
- Hvis vi kan nå frem til en person inden for få minutter i stedet for halve eller hele timer, kan vi fundamentalt ændre vedkommendes chance for at overleve, udtaler ph.d.-studerende Dimosthenis Angelis i pressemeddelelsen.
Ifølge Life Jacket Association kan en redningsvest forlænge overlevelsestiden i vand, der er blot 4-10 °C, fra 30-60 minutter til op til tre timer. Overlevelsestiden afhænger blandt andet af havforholdene og personens svømmefærdigheder.
AnnonceStyret af kunstig intelligens
Med en datakombination af vind, strøm og den tid, der er gået, siden personen faldt over bord, planlægger dronen løbende den mest effektive søgerute ved hjælp af kunstig intelligens.
Det øger træfsikkerheden, så den hurtigere kan finde den personen og levere en redningsvest, inden redningsmandskabet når frem.
- Vores metode inkorporerer forskellige søgemetoder og fartøjets realtidsdata vedrørende vind og strøm for nøjagtigt at forudsige en persons position, udtaler Dimosthenis Angelis.
Samtidig sikres det, at dronen ikke spilder tid på at gennemsøge det samme område to gange.
AnnonceDronen er udstyret med tre typer kameraer: RGB, infrarødt og termisk. På den måde kan den se om natten og registrere kropsvarme, hvilket gør den i stand til at identificere en person i vandet.
Når dronen er fuldt udviklet, vil den medbringe en oppustelig redningsvest, der udsender et GPS-signal.
Lander på få sekunder
Forskerne har også udviklet en metode, der gør dronen i stand til at lande hurtigt og autonomt på et skib. Hvor droner normalt bruger tid på at beregne skibets bevægelser før en sikker landing, reducerer den nye løsning landingstiden markant og giver mere tid til eftersøgningen.
Annonce- Det er en stor belastning for batteriets levetid at skulle vente op til fem minutter på at lande. Med den nye metode, vi udvikler, tager landingen cirka tre sekunder, udtaler Dimosthenis Angelis.
Dronen har en flyvetid på 30 minutter og er allerede testet over Kattegat, hvor dronen har søgt efter en menneskelignende mannequin.
Resultaterne bruges nu til at finjustere udstyret og dokumentere, hvor præcist det kan lokalisere en person i vandet.
Ph.d.-projektet er en del af OSAR-projektet, som er ledet af lektor Evangelos Boukas og finansieret af midler fra Orient's Fond og Den Danske Maritime Fond.
Annonce