23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Arbejdsmarkedet vokser for 21. måned i træk

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik kom 2300 flere i arbejde i maj. Stigningen var størst i overnatnings- og restaurationsbranchen, mens industrien er faldet
Annonce

Nye beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af arbejdspladser i Danmark nu er steget 21 måneder i træk.

De nye tal, der udkom onsdag, dækker over udviklingen for maj, hvor 2300 flere er kommet ud på arbejdsmarkedet.

Selv om stigningen fortsætter, er udviklingen dog moderat sammenlignet med sidste år.

Annonce

Jesper Grunnet-Lauridsen, der er chefanalytiker i fagforeningen 3F, fortæller således, at jobvæksten er cirka halveret i forhold til sidste år.

Han understreger dog, at arbejdsmarkedet står stærkt og fleksibelt.

- Vi tror, at beskæftigelsen fortsætter med at vokse resten af året, men i et lavere tempo. Den største usikkerhed er, hvis konflikten i Mellemøsten trækker ud.

- Det kan få virksomheder til at holde igen med investeringer og ansættelser, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Han fremhæver desuden, at det danske arbejdsmarked har haft styrken til at modstå inflationskrise og krigen i Ukraine.

Annonce

Trods den generelle stigning er der flere brancher, hvor beskæftigelsen er faldet.

Det største fald er sket i råstofindvinding, men mest udslagsgivende er, at industrien har fået nedgang.

Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, peger på fyringer hos Novo Nordisk som en årsag til nedgangen i industrien.

Han konstaterer samtidig, at andre brancher har fastholdt en forsigtig optimisme og har øget medarbejderstaben i samme periode.

- Det er der god grund til at tro, at de vil blive ved med. For der er plads til vækst i den kommende tid, også i den del af økonomien, der ikke handler om medicin og eksport, siger han.

Annonce

Særligt er det gået opad for overnatnings- og restaurationsbranchen.

Branchen har oplevet den største procentvise stigning i beskæftigelsen.

Selv peger brancheorganisationen Horesta på, at turisme kan have en stor betydning for udviklingen, da flere overnatter i Danmark.

- Det afspejler først og fremmest en fortsat høj aktivitet i erhvervet. Vi ser fortsat mange gæster på både hoteller, i restauranter og på attraktionerne.

- Samtidig er turismen vokset markant, og det samlede aktivitetsniveau betyder, at virksomhederne har behov for flere medarbejdere, siger Horesta i et skriftligt svar.

Annonce

Organisationen forventer, at interessen fortsætter, og at der fortsat bliver brug for medarbejdere.

For at beskæftigelsen kan fortsætte med at vokse, er det vigtigt, at der er arbejdskraft til rådighed.

Ifølge Allan Sørensen fra Dansk Industri har særligt to grupper været garant for, at det kriterium er blevet opfyldt.

- Det er ældre og udlændinge, som står bag de seneste års fremgang i beskæftigelsen.

- Ældre, der bliver længere på arbejdsmarkedet, og tilstrømning af arbejdskraft fra udlandet har gjort det muligt for virksomhederne at ansætte flere nye medarbejdere, skriver Allan Sørensen i en kommentar.

Annonce

Udviklingen for maj har ifølge Danmarks Statistik været størst hos primært private virksomheder.

Med det nye tal slår beskæftigelsen atter rekord, da der nu er 3.087.900 lønmodtagere i Danmark.

Alle tallene for maj er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.

RITZAU

De største stigninger og fald i beskæftigelsen

Største stigning i procent:

1. Overnatning og restauranter med 3,1 procent.

2. Energiforsyning med 2,9 procent.

3. Handel, udlejning og administration af ejendomme med 2,7 procent.

Største nedgang i procent:

1. Råstofindvinding med -6,7 procent.

2. Udgivelse og produktion af medieindhold med -1,4 procent.

3. Industri med -1,0 procent.

Kilde: Danmarks Statistik.

RITZAU

Ritzau

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|instance-web01