23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Spilforretning øger Sonys overskud i første kvartal

Sony opjusterer sin forventning og regner med et overskud på 48,4 milliarder kroner for hele regnskabsåret
Annonce

Den japanske elektronikvirksomhed Sony overgår analytikernes forventninger i regnskabet for første kvartal.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at Sony fredag har fremlagt en delårsrapport.

Selskabets driftsoverskud steg i førte kvartal med 40 procent i første kvartal til 476,5 milliarder yen. Det svarer til 19,1 milliarder kroner.

Annonce

Analytikerne havde forventet et overskud på 361 milliarder yen svarende til 14,4 milliarder kroner.

Fremgangen i Sony er især drevet af virksomhedens spilforretning, der tæller Sony PlayStation, samt sensorer til kameraer.

Samtidig opjusterer Sony ifølge nyhedsbureauet AFP selskabets forventninger til både overskud og omsætning for det igangværende regnskabsår, der slutter ved udgangen af marts 2027.

Annonce

Sony forventer nu et overskud for hele året på 1210 milliarder yen. Det svarer til 48,4 milliarder kroner. Den tidligere prognose lød på 1160 milliarder yen.

Omsætningen forventes at stige til 12.500 milliarder yen - 500 milliarder kroner. Førhen lød forventningen på 12.300 milliarder yen.

Elektronikvirksomheden nævner i den forbindelse, at den nyder godt af en lav vekselkurs på den japanske yen. For nylig ramte yen det laveste niveau over for den amerikanske dollar i 40 år.

Annonce

Sony har desuden fået refunderet et større beløb, som USA havde opkrævet i told. Det sker, efter at USA's højesteret tidligere på året underkendte en straftold, som USA’s præsident, Donald Trump, havde pålagt varer fra udlandet.

Senere på året er forventningen, at udgivelsen af PlayStation-spillet "Grand Theft Auto VI" vil bidrage til omsætningen, skriver Reuters. Spillet bliver udgivet den 19. november.

Annonce

I begyndelsen af 2027 udgiver Sony desuden spillet "God of War Laufey", som elektronikvirksomheden selv har udviklet.

RITZAU

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|