Selvom Nvidia Danmark ikke kan fremvise samme vækstrater som moderselskabet, bliver der også lavet store penge her til lands.
Det står klart i den seneste årsrapport for Nvidia Danmark. Her havde selskabet en bruttofortjeneste på 35,5 millioner dollars og en bundlinje på 2,7 millioner dollars, svarende til henholdsvis 230 og 17,7 millioner kroner.
AnnonceSelskabet beskæftiger i Danmark 110 ansatte, der servicerer chipgiganten med research og udvikling af integreret mikroelektronik, der anvendes til fiberoptiske forbindelser i computere og netværkssystemer.
I ledelsesberetningen lyder det, at der er usikkerheder om resultatopgørelsen. Det skyldes, at ansatte i nogle tilfælde belønnes med aktier i moderselskabet. Derfor kan der være udsving i værdien af disse aktier, hvorfor opgørelsen er forbundet med usikkerhed.
AnnonceLedelsen skriver videre, at de forventer et resultat før skat på 3-4 millioner dollars for regnskabsåret, der slutter ved udgangen af januar næste år.
Nvidia Danmark er ledet af Nadav Sadan, der er administrerende direktør.
Selskabet hed tidligere Mellanox Technologies. Det skiftede i 2023 navn til Nvidia Danmark, da chipkæmpen opkøbt israelske Mellanox og ændrede navnet.
Annonce
| Regnskabsår | 2025/26 | 2024/25 |
| Valuta | mio. USD | mio. USD |
| Bruttofortjeneste | 35,5 | 30,8 |
| Resultat af primær drift | 3,4 | 3,0 |
| Resultat før skat | 2,7 | 3,3 |
| Årets resultat | 2,7 | 3,3 |
| Balancestatus | 143,2 | 83,5 |
| Egenkapital | 15,8 | 13,1 |
| Kilde: CVR | ||
